Projekt Udvikling af kommunale forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge er et screenings- og modningsprojekt i Udviklings- og Investeringsprogrammet, som gennemføres i perioden 2019-2022. Formålet med projektet er at kvalificere og modne et forebyggende kommunalt tilbud til psykisk sårbare unge i alderen 13-25 år samt forældre til psykisk sårbare unge. Ni projektkommuner deltager i projektet og er med til at modne indsatsmodellen, der består af otte kerneelementer.
Publikationen er baseret på kvantitative datakilder og kvalitative interviews af psykisk sårbare unge og forældre til psykisk sårbare unge, som har modtaget en indsats via indsatsmodellen.
Midtvejsevalueringen har afdækket, at der på tværs af kommunerne er en tilfredsstillende implementering af kerneelementerne rekruttering samt rådgivningssamtaler. Koordination er det kerneelement, som foreløbigt er implementeret i mindst omfang.
Derudover belyser midtvejsevalueringen resultaterne for målgruppen gennem progressionsmålinger af trivslen (WHO-5). Der ses generelt en stigende trivsel fra opstart til efter rådgivningssamtaler for de 350 unge, der har besvaret målingerne. For de 52 unge, der også har gennemført et behandlingsforløb og som der er data på, ses der yderligere en stigning i trivsel.
Efter behandlingsforløb ses tillige en udvikling i de unges livsmestring, hvor de oplever færre følelsesmæssige symptomer og opmærksomhedsforstyrrelser, ligesom der ses et fald i symptomer på angst og depression, selvom symptomerne for angst stadig ligger over den kliniske grænseværdi.
Evalueringsrapporten er opdelt i seks kapitler:
Kapitel 1-2 belyser rapportens metoder og datakilder og indeholder et resumé med hovedkonklusionerne.
I kapitel 3 beskrives karakteristikken af de unge og forældre, som modtager tilbuddet, herunder hvilke delmålgrupper, som de ni projektkommuner har lykkes med eller haft svært ved at rekruttere.
I kapitel 4 introduceres viden om kerneelementerne i indsatsen – mere konkret kommunernes erfaring med at omsætte udvalgte kerneelementer i indsatsmodellen i praksis. Derudover identificeres fremmende og hæmmende faktorer for implementeringen samt en række organisatoriske forudsætninger.
I kapitel 5 præsenteres de foreløbige resultater for de unge. Kapitlet skitserer resultater i trivsel, livsmestring og symptomer på angst og depression for de unge, som ved rapportens udgivelse har modtaget tilbuddet.
I kapitel 6 præsenteres viden om kommunernes etableringsomkostninger i forbindelse med ibrugtagningen af indsatsmodellen.
Evalueringsrapporten er udarbejdet for Socialstyrelsen af Rambøll.
Hent publikationen