Igennem perioden 2018-2020 har 11 projektkommuner i partnerskab med Socialstyrelsen arbejdet på at øge trivslen blandt børn og unge med en lang række tidlige og forebyggende indsatser i PPR.
Kommunerne har fået puljemidler til at ansætte flere medarbejdere i PPR-funktionen, og det har åbnet mulighed for arbejdet med over 80 initiativer, der omfatter såvel specifikke indsatser målrettet konkrete børn, unge, familier og fagpersoner samt generelle indsatser målrettet udviklingen af den organisatoriske og tværfaglige ramme for PPR-indsatserne.
Evalueringens resultater
Formålet med evalueringen er at undersøge, om og hvordan initiativet har ledt til de tilsigtede forbedringer i trivsel blandt sårbare og udsatte børn og unge. Evalueringen henvender sig til beslutningstagere samt ledere, nøglepersoner og medarbejdere i PPR. Den beskriver resultater for de deltagende børn og unge, der har modtaget indsatserne, og redegør desuden for en række organisatoriske resultater og erfaringer samt økonomiske konsekvenser. Evalueringen peger blandt andet på følgende hovedpointer:
- Øget psykisk og social trivsel for børn og unge:
Samlet set har de specifikke indsatser målrettet børn og unge resulteret i øget psykisk og social trivsel. Den øgede trivsel ses ved et fald i den gennemsnitlige problemscore målt med SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire) og ved, at en stor gruppe af børn og unges trivsel flytter sig fra at ligge uden for normalområdet til at ligge inden for normalområdet efter endt indsats.
- Mere helhedsorienterede og tværfaglige indsatser:
I mere end halvdelen af kommunerne vurderer PPR-medarbejderne, at det tværfaglige samarbejde er blevet styrket. Kommunerne fremhæver desuden positive erfaringer med øget anvendelse af helhedsorienterede indsatser, som involverer flere aktører i barnets hverdag og foregår inden for barnets vante rammer.
- En mere inddragende tilgang i gennemførelsen af PPR-indsatser:
En tættere inddragelse af barnet, familie og netværk har haft til formål at understøtte, at kommunernes indsatser foregår tættest muligt på barnets hverdagsliv og med udgangspunkt i barnets kontekst. Evalueringen viser, at kommunerne vurderer, at de har arbejdet mere inddragende. Desuden viser SDQ-målinger og forløbsbeskrivelser af tre indsatser, at inddragelsen af familie og netværk er medvirkende til nedbringelse af mistrivsel.
- Indikationer på øget systematik og fælles faglig retning:
Flertallet af kommunerne vurderer, at der ved initiativets afslutning i højere grad er skabt fælles faglig retning internt i PPR. Samtidig viser survey-data, at der i PPR er opnået en mere systematisk opmærksomhed på børns trivsel og udvikling.
Hent publikationen