Mange forældre bliver kede af det eller bekymrede, hvis deres barn begynder at stamme. Og spørgsmålene hober sig op: Hvordan skal man forholde sig til sit barn? Skal man sige ordet for barnet, skal man se væk, skal man lade som ingenting, skal man…?
Pjecen ”Mit barn stammer – hvad gør jeg?” forsøger at besvare nogle af de mange de spørgsmål, som forældre til børn, der begynder at stamme, har. Tre familier, der alle kender til problemerne, fortæller om deres erfaringer med stammen, og giver deres råd til hvordan man kan forholde sig, når ens barn begynder at stamme.
Pjecen giver også en kort introduktion til, hvad stammen er samt hvor man kan søge hjælp, når ens barn stammer.
Pjecen udkom første gang i 2013.
Hent publikationen