Undersøgelsen belyser både kortsigtede og langsigtede effekter af MST over en periode på fem år. Effekterne af MST er undersøgt i forhold til effekter af alternative indsatser til unge i lignende problemstillinger. Effekterne er undersøgt på følgende områder:
- Folkeskolens afslutning
- Kriminalitet
- Ungdomsuddannelse
- Beskæftigelse og overførselsindkomst.
Derudover er foretaget en sammenligning af de kommunale udgifter til sociale foranstaltninger, der er givet til MST-deltagere og unge, som har modtaget alternative indsatser. Denne analyse inddrager udgifter til MST, anbringelser og forebyggende foranstaltninger i indsatsåret for MST og de fem efterfølgende år.
I undersøgelsen følges 436 unge, som har modtaget MST-behandling i perioden 2007-2011 og var bosiddende i Aarhus, Herning og Aalborg kommuner. Analysen er baseret på registeroplysninger, der vedrører de unges livsforløb op til MST-behandling. De unge er blevet fulgt frem til og med 2013, dvs. i op til seks år efter MST-indsatsen. De 436 MST-deltagere er blevet sammenlignet med en gruppe unge, der har samme statistiske karakteristika, og som har været anbragt og/eller fået forebyggende foranstaltninger.
I undersøgelsen bliver der inddraget oplysninger fra en række danske registre om de unge og deres forældre – herunder brug af sundhedsydelser, domme for kriminalitet, misbrugsbehandling og tidligere sociale foranstaltninger. Effekten af MST findes ved at sammenligne de unge, der har modtaget MST, med unge i andre kommuner (der ikke benytter MST), som har modtaget andre sociale indsatser og ud fra registerdata ligner MST-deltagerne, hvad angår opvækstvilkår og livsforløb indtil indsatsåret.
Der kan være forskelle mellem MST-deltagerne og sammenligningsgruppen, som der ikke har taget højde for, og som kan være medvirkende årsag til effekterne. Det anføres endvidere i rapporten, at der er forholdsvis stor usikkerhed særligt om resultaterne målt flere år efter indsatsen, fordi de er baseret på få observationer.
Hent publikationen