Årsstatistikken om børnehusene viser blandt andet antallet af børnehussager i børnehusene, oplysninger om de børn, der kommer i et børnehus og oplysninger om det tværsektorielle samarbejde. Formålet med årsstatistikken er at bidrage med viden om overgreb mod børn og unge i Danmark og dokumentere implementeringen af den danske børnehusmodel.
Hovedresultater fra årsstatistikken
- På landsplan er der en fortsat stigning i antallet af børnehussager og konsultative henvendelser til børnehusene. Fra 2015 til 2016 er antallet af børnehussager steget med 20 procent, og antallet af konsultative henvendelser er steget med 33 procent.
- Årsstatistikken viser antallet af børnehussager per 1.000 børn på 0 til og med 17 år på kommune- og regionsniveau. Årsstatistikken viser, at der fortsat er regionale og kommunale forskelle i anvendelsen af børnehusene. Region Nord har i 2016 1,8 børnehussag per 1.000 børn, mens tallet i Region Syd er 1,7. Børnehus Hovedstaden, Børnehus Sjælland og Børnehus Midt har 0,9 sag per 1.000 børn.
- I sager om drenge handler det oftest om voldelige overgreb. I sager om piger er der en nogenlunde lige fordeling mellem voldelige og om seksuelle overgreb. Som i 2015 ses der også for 2016 en overvægt af sager, der omhandler voldlige overgreb i de danske børnehuse.
- Det tværsektorielle samarbejde i børnehusene er fortsat under udvikling. Samarbejdet foregår ofte på et sagssamråd, hvor sektorerne koordinerer deres indsatser overfor barnet. I 2016 blev der i 99 procent af børnehussagerne på landsplan afholdt mindst ét sagssamråd. Til sammenligning blev der afholdt sagssamråd i 90 procent i børnehussagerne i 2015.
- Generelt deltager kommunerne i de koordinerende sagssamråd, hvilket er uændret fra 2015. Samlet set er sygehusvæsenets deltagelse på koordinerede sagssamråd også uændret fra 2015, mens der er sket et fald i politiets deltagelse i koordinerende sagssamråd fra 2015 til 2016. Der er regionale forskelle i sektorernes deltagelse i koordinerende sagsamråd.
Hent publikationen