Barnets lov styrker børn og unges rettigheder og deres muligheder for at blive inddraget, uanset alder. Det er fagpersonens ansvar at tilrettelægge inddragelsen, så barnet har reel mulighed for at udtrykke sine synspunkter.
Men det kan være udfordrende for fagpersoner at inddrage mindre børn, hvis sprog og forståelsesramme er begrænset. Det stiller særlige krav til, hvordan fagpersoner rammesætter inddragelsen både før, under og efter kontakten med barnet.
Det er temaet for en ny udgivelse fra Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv. Udgivelsen fortæller om de særlige forhold, der gør sig gældende, når man som fagperson skal inddrage børn mellem nul og seks år.
Nonverbale udtryksformer
Udgivelsen præsenterer blandt andet de mange nonverbale udtryksformer, man kan gøre plads til og være opmærksom på - fx leg, kropssprog, ansigtsudtryk, tegning og maling. Gennem disse kan selv et meget lille barn udtrykke sin forståelse, sine valg og sine præferencer.
Det pointeres samtidig, at alle børn udvikler sig forskelligt og har forskellige præferencer for at udtrykke sig. Derfor bør man i arbejdet med at tilvejebringe barnets perspektiver sikre sig, at man giver forskellige deltagelsesmuligheder. For nogle børn styrker det fx deres fortælling at få lov til at tegne eller se på billeder, mens det for andre børn kan være en fordel at kunne fortælle gennem leg med figurer.
Se barnet i samspil
Selv små børn har unik viden om, hvordan det er at være lige netop dem. Og når voksne gennem inddragelse søger at tilgå denne viden, er det vigtigt, at den voksne gør et forsøg på at forstå barnets perspektiv.
Flere ting kan kvalificere forståelsen af det, barnet har fortalt eller givet udtryk for. Eksempelvis kan man observere barnet i samspil med omgivelserne og indhente viden fra barnets omsorgsgivere og fagpersoner tæt på barnet. Det er særligt centralt, hvis man selv kun har begrænset kendskab til barnet.
Etiske overvejelser
Udgivelsen kommer også omkring forskellige etiske overvejelser. Det er fx vigtigt at være opmærksom på, at det at udtale sig er en ret, barnet har, ikke en pligt. Derfor anbefales det, at samtykke til deltagelse er en proces, hvor barnet løbende gøres opmærksom på sin mulighed for at trække sig eller efterspørge en anden ramme for inddragelsen.
Det er også vigtigt at have i baghovedet, at små børn generelt forstår mere, end de kan udtrykke med ord. Mængden af information til barnet skal derfor tilpasses med dette for øje. Yngre børn har ikke brug for at få information om alle forhold, som vedrører deres sag. Men de skal have information på det tidspunkt og på den måde, som svarer til det enkelte barns behov.
Hent udgivelsen om inddragelse af små børn
Mere om inddragelse
Udgivelsen udgør det tredje såkaldte videnstema fra Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv.
Tidligere er der udgivet et videnstema om Laura Lundys model for børneinddragelse og et om inddragelse af børn og unge med handicap.
Find de to videnstemaer her