Et godt ledelsestilsyn er et effektivt værktøj til at styrke sagsbehandlingen på både børne- og voksenhandicapområdet. Og dermed også til at sikre at borgerne får den service og indsats, som de ønsker og har behov for.
Har du brug for at blive klogere på, hvordan I i jeres kommune kommer godt i gang med at foretage ledelsestilsyn på handicapområdet, og hvordan ledelsestilsyn bliver til læring?
Eller vil du gerne have inspiration til, hvordan I forbedrer jeres eksisterende praksis for ledelsestilsyn?
Så vær med, når vi holder webinar i januar 2025 og bliv guidet igennem det nye redskab til ledelsestilsyn, som Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen har udviklet i samarbejde med tre kommuner.
Hvorfor arbejde med ledelsestilsyn?
Redskabet er udviklet for at give den enkelte kommune bedre adgang til at få indblik i den juridiske og socialfaglige kvalitet i sagsbehandlingen på systematisk basis.
Ledelsestilsyn kan bidrage til:
- kontrol og kvalitetssikring af sagsbehandlingen
- udvikling og læring
- implementering og forankring af ny lovgivning eller arbejdsgange
- at indhente data til ledelsesinformation.
Tilsynet kan dog aldrig stå alene, og skal altid følges op af en fælles dialog og refleksion i afdelingen for at føre til udvikling og læring.
Det praktiske
Webinaret bliver afholdt af Ankestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen v. specialkonsulen Helene Schiermer og fuldmægtig Louise Carlsberg Christensen.
Webinaret henvender sig til faglige myndighedsledere og faglige koordinatorer i kommunernes handicapforvaltninger, som enten arbejder med eller ønsker at arbejde med ledelsestilsyn.
Webinaret er også relevant for rådgivere, som sidder med sagsbehandling på handicapområdet, og som er del af afdelingens arbejde med ledelsestilsyn.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig og skal ske senest en time før start.
Vi afholder to webinarer med identisk program, så du kan deltage der, hvor det passer dig bedst.
De afholdes hhv. 16. januar kl. 13-14.30 og 29. januar kl. 10.-11.30.
Tilmeldingen foregår via Ankestyrelsen:
Tilmeld dig ét af webinarerne her