Fristen for at indsende ansøgninger til Social- og Boligstyrelsens ansøgningspuljer på social- og ældreområdet er aktuelt midt på dagen. For puljer med ansøgningsfrist efter 1. januar 2025 er fristen først kl. 23:59.
Forlængelse af ansøgningsfristen betyder, at I har hele dagen til at indsende jeres ansøgning.
Ændret telefontid
Pr. 1. januar 2025 ændrer vi også åbningstiden for tilskudsadministrationens telefon, så den fremover er kl. 10.00 – 12.00 (hverdage).
Da tilskudsadministrationen kun har mulighed for at svare på telefoniske henvendelser i formiddagstimerne, anbefaler vi fortsat, at ansøgningsprocessen indledes i god tid, så I kan nå at få afklaret evt. spørgsmål.
Man er også altid velkommen til at sende forespørgsler pr. mail, men man kan generelt ikke forvente svar samme dag.