Når det offentlige hjælpesystem er opdelt i adskilte fagområder, kan familier og enkeltpersoner med komplekse problemstillinger opleve udfordringer med at få en sammenhængende og gennemskuelig støtte.
Der er derfor brug for at styrke samarbejdet på tværs af fagområder, for at skabe en mere helhedsorienteret indsats - og gør man det, kan der også være væsentlige gevinster at hente.
Det fremgår af en ny vidensindsamling, der har fokus på nordiske erfaringer med et sådant samarbejde. Vidensindsamlingen er udarbejdet af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv (se boks).
Fremmende faktorer
Tværfagligt samarbejde opleves ofte som udfordrende i praksis. Derfor er det centralt at se på, hvilke faktorer der kan være fremmende for, at det lykkes, pointeres det i vidensindsamlingen, der anlægger både et borger- og et medarbejderperspektiv på det gode samarbejde.
I forhold til borgerne fremhæves det ikke mindst som vigtigt, at de oplever medejerskab til indsatsen. Det kan fx ske ved at deltage i formøder, hvor deres mål og ønsker kortlægges og lægges til grund for det videre samarbejde.
Andre faktorer, der fremhæves fra et borgerperspektiv, er tværgående mål, og at medarbejderne har en fælles forståelse af borgerens/familiens situation og behov. Om selve indsatsen noteres, at den skal tage afsæt i de udfordringer, der fylder i dagligdagen for borgerne selv - fx økonomi eller psykiske problemer - frem for et entydigt fokus på fx beskæftigelse.
For medarbejderne er det bl.a. vigtigt, at der udvikles en fællesfaglig identitet, samtidig med at der fortsat er rum for monofagligheden. Væsentligt er også, at samarbejdet prioriteres ledelsesmæssigt, og at rammer og rollefordeling er på plads.
Effekter for borgere og medarbejdere
Ifølge vidensindsamlingen er dokumentationen for effekterne for borgerne generelt forholdsvis lav, men det fremhæves, at en vellykket helhedsorienteret indsats kan føre til øget beskæftigelse og uddannelse. Lovmæssige ændringer i frikommuneforsøg har været medvirkende til opnåelsen af meget positive resultater i en række kommuner, fremgår det.
Det noteres desuden, at en tidlig og helhedsorienteret indsats rettet mod familiens samlede situation i en række tilfælde har haft en positiv effekt på børnenes trivsel.
Også hos medarbejdere ses positive resultater ved at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret i form af øget engagement og motivation. Særligt øget forståelse for borgerens situation samt at kunne hjælpe borgerene på den mest hensigtsmæssige måde fremhæves som en central motivationsfaktor for medarbejderne.
Der kan dog også være mere negative resultater af det tværfaglige samarbejde. Her nævnes særligt, at en stærk fællesfaglig enighed mellem de fagprofessionelle kan risikere at overskygge borgerens perspektiver med det resultat, at borgeren ikke reelt føler sig hørt og inddraget.
Hent vidensindsamlingen om tværfagligt samarbejde