Nye kurser i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM

29-11-2023

Interesserer I jer for sociale investeringer? Og vil I gerne have bedre indblik i de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser? Så se, hvad vi kan tilbyde af kurser i Den Sociale Investeringsmodel, SØM, til både ledere og medarbejdere. Datoerne for kurser og uddannelse i SØM for 2024 er nu klar.

Virksomme sociale indsatser koster penge og ressourcer. Men de kan ofte også vise sig at være en god investering, der både har et stort menneskeligt og økonomisk potentiale. 

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, er et beregningsværktøj, som sætter fokus på de økonomiske konsekvenser, der kan være ved at investere i sociale indsatser. Modellen styrker det lokale beslutningsgrundlag og kan samtidig skabe en fælles forståelse af arbejdet med sociale investeringer på tværs af fagligheder og organisation.

SØM henvender sig især til kommuner, men kan bruges af alle, der ønsker mere viden om, hvordan en social indsats påvirker den offentlige økonomi.

Læs på social.dk om SØM

Om kurser og uddannelse i SØM

Gode SØM-beregninger og troværdigheden af resultaterne afhænger af vidensgrundlaget og de antagelser, som brugeren gør sig undervejs i beregningen. Social- og Boligstyrelsen tilbyder derfor uddannelse og kurser for alle, der anvender eller overvejer at bruge modellen.

For ledere

For ledere anbefales det at tilmelde sig kurset Introduktion til SØM for ledere, der giver en overordnet introduktion til, hvad SØM kan anvendes til, og hvordan man som leder kan understøtte, at organisationen arbejder aktivt med værktøjet og sociale investeringer.

Erfaringerne fra vores rådgivningsforløb viser, at succesfuld anvendelse af SØM i kommunerne kræver stærk ledelsesforankring.

Kurset er gratis og foregår online. I 2024 udbydes kurset to gange: 

  • 11. april kl. 14-15
  • 31. oktober kl. 14-15

For medarbejdere

For medarbejdere, som skal anvende SØM i praksis, anbefales det at tilmelde sig SØM-uddannelsen, hvor man kommer dybt ind i SØMs maskinrum og blandt andet lærer, hvordan man kan bruge lokal viden i arbejdet med SØM-beregninger. 

Kurset er gratis og foregår online. I 2024 udbydes kurset to gange: 

  • 9. april kl. 9-15
  • 29. oktober kl 9-15

Læs mere om kurserne på social.dk og tilmeld dig

Kontakt

Andreas Vestermark
Specialkonsulent

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyheder fra SØM