”Hun var i hvert fald interesseret i mig, og ikke bare min diagnose og alle spørgsmålene. Det var nok tingen, som gjorde hende virkelig god”.
Sådan siger en 15-årig dreng om en sagsbehandler, han var rigtig glad for.
Inddragelse i egen sag er ikke blot en rettighed, som børn og unge med handicap har på lige fod med andre børn og unge. Inddragelse har også betydning for kvaliteten af sagsbehandlingen.
Oplevelsen af at blive set, hørt og forstået øger ofte motivationen og understøtter barnet i at opbygge og udvikle strategier til at mestre et så selvstændigt liv som muligt.
Desuden skaber barnets eller den unges særlige viden om sin egen situation afsæt for bedre og mere velfungerende indsatser.
Publikation og podcastserie
Det lille citat står at læse i en ny publikation om inddragelse af børn og unge med handicap. Publikationen udgør sammen med en podcastserie et såkaldt videnstema, der i kort form samler de vigtigste pointer om inddragelse til rådgivere og ledere på børnehandicapområdet.
Videnstemaet er tænkt som en inspiration til, hvordan man kan tilrettelægge sagsbehandlingen, så den tager højde for inddragelse af børn og unge med handicap – uanset alder og arten af funktionsnedsættelsen. Videnstemaet er udarbejdet af Videnscenter for børneinddragelse og udsatte børns liv.
Fælles børnesyn og organisatoriske rammer
Hvis intentionen om inddragelse af børn og unge med handicap skal realiseres, er det en forudsætning, at der et fælles børnesyn på tværs i kommunen.
Børnesynet kan være med til at skabe en fælles faglig retning for arbejdet med inddragelse i praksis. Det vil afspejle sig i de organisatoriske rammer, som inddragelsen foregår under, og dermed i sidste ende, hvordan vi har mulighed for at inddrage den enkelte. Også forståelser af handicap har en stor betydning, som det er vigtigt at være bevidst om.
Viden, kompetencer og mødet med barnet
Reel inddragelse er en kompleks proces, som kræver en reflekteret og systematisk praksis. Centralt er det derfor også, at rådgiverne har mulighed for at tilegne sig viden om og kompetencer til at inddrage det enkelte barn på dets præmisser.
Fx kan man som rådgiver ikke altid få direkte adgang til barnets tanker og oplevelser gennem samtale. Her må man bruge andre metoder, fx kan man forsøge at sætte sig i barnets sted ved at observere.
Publikationen har fokus på at formidle eksisterende viden til inspiration i praksis. Der er referencer til supplerende litteratur i form af både rapporter og mere praksisorienterede udgivelser.
Podcastserien består af tre episoder, hvor forsker og underviser på socialrådgiveruddannelsen, Berit Juel Christoffersen, giver sit perspektiv på, hvordan man kan styrke inddragelsen af børn og unge med handicap – både som organisation og som rådgiver i mødet med barnet eller den unge med handicap og i samarbejdet med forældrene.
Hent det samlede videnstema om inddragelse