Udbud: Kompetenceudvikling om barnets lov

08-07-2022

Fagpersoner i kommuner og sociale tilbud skal have viden om barnets lov. Der skal derfor tilbydes kompetenceudvikling i loven og dens centrale temaer. Tilbudsfrist: 5. september 2022.

Der skal igangsættes en række kompetenceudviklingsaktiviteter om barnets lov, som forventes at træde i kraft 1. april 2023. Formålet er at sikre viden om den nye lov og dens formål til aktørerne på området.

Kompetenceudviklingen skal målrettes fagpersoner, som beskæftiger sig med børn og unge, der enten er socialt udsatte eller har et handicap. Både myndigheds- og udførerniveau er omfattet.

Socialstyrelsen udbyder opgaven.

Den udbudte opgave

Den udbudte opgave består i udvikling  af e-læring samt udvikling og afvikling af webinarer, fysisk undervisning og opfølgning.

Temaerne for undervisningen er bl.a. lovændringer vedrørende proceskrav, inddragelse af børn og unge i egen sag samt børn og unges rettigheder.

Leverancerne skal afvikles i perioden 2023-25.

Praktiske oplysninger

Den samlede beløbsramme er på i alt. 10.528.760 kr. ekskl. moms.

Kontraktperioden løber fra oktober 2022 til december 2025.

Tilbudsfristen er 5.september 2022. kl. 12.00.

Det samlede udbudsmateriale er tilgængeligt i EU-Supply.

Læs mere om udbuddet

Senest opdateret 08-07-2022

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her