Temamøde: Sundhed i socialpsykiatrien

29-09-2022

Mennesker med psykiske vanskeligheder rammes oftere af somatiske sygdomme og lever i gennemsnit 15-20 år kortere end andre. Det er derfor vigtigt, at der sættes fokus på borgernes sundhed. Deltag i vores online temamøde 14. november 2022 og få viden om, hvordan du kan arbejde med sundhed som led i borgerens recovery.

En hverdag med psykiske vanskeligheder kan gøre det vanskeligt at finde overskud til at tage vare på egen sundhed. Mange kan have behov for støtte til at reagere på kroppens symptomer og til at ændre vaner. Mange kan også have behov for støtte til at tage kontakt til sundhedssystemet og til at indgå i et behandlingsforløb.

Borgerens fysiske sundhedstilstand har stor betydning for borgerens mulighed for at komme sig af psykiske vanskeligheder og opleve et godt liv i trivsel. Krop og psyke er nært forbundne, og derfor er det også nødvendigt et have fokus på borgernes sundhed i den recovery-orienterede indsats. Socialstyrelsen inviterer nu til et temamøde, hvor du tilbydes viden og konkrete input til, hvordan du kan arbejde med sundhed i indsatsen i socialpsykiatrien. 

Det kan du opleve på temamødet

På temamødet vil der være faglige oplæg og inspiration fra praksis om, hvordan du kan understøtte borgernes sundhed i det recovery-orienterede og rehabiliterende arbejde. Der vil således være konkrete eksempler og redskaber til det nære arbejde med borgerne.

På temamødet kan du blandt andet:

  • Blive klogere på begrebet ’sundhed’, og hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med sundhed i socialpsykiatrien, via oplæg fra lektor Anja Kammacher fra Københavns Professionshøjskole og Anja Budde, erfaringsekspert.
  • Få inspiration til at arbejde med det dobbelte KRAM som led i at fremme den enkeltes sundhed og trivsel. Socialpsykiatrisk Center Syd fortæller om deres arbejde med både de traditionelle KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) og med kompetencer, relationer, accept og mestringsstrategi (dobbelt KRAM).
  • Høre om, hvordan botilbuddet ’Boligerne på Dronninggårds Allé’ får borgerne til at tage ansvar for egen behandling og sundhed via en medicinpædagogisk tilgang.

Praktiske oplysninger

Temamødet er målrettet ledere og fagpersoner i socialpsykiatriske tilbud eller kommunale enheder og deres samarbejdspartnere. Borgere i socialpsykiatrien og deres pårørende er velkomne til at være med.

Temamødet afholdes online den 14. november 2022 kl. 8.30-11.30 via Zoom. Du får tilsendt et link til at deltage dagen før.

Det er gratis at deltage.

Tilmeldingsfristen er den 10. november 2022.

Tilmeldingen foregår via Socialt Udviklingscenter SUS’ hjemmeside, hvor du også kan se programmet:

Hent programmet og tilmeld dig temadagen 14. november 


Temamødet arrangeres i et samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS, Implement Consulting Group, Københavns Professionshøjskole og VIA University College.
 

Senest opdateret 29-09-2022

Kontakt

Adriana Pljevaljcic
Fuldmægtig

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her