Håndtering af fysisk sygdom på det sociale område

05-04-2022

Socialt udsatte borgere er ofte også ramt af somatisk sygdom, som de har brug for hjælp til at håndtere. En ny rapport giver et indblik i sundhedsindsatser på socialområdet, som ser lovende ud. Et af de gennemgående temaer er mødet mellem borger og sundhedssystem, og hvordan fx dialogen med lægen kan understøttes.

Forskningen viser, at personer med særlige sociale eller psykiske udfordringer rammes oftere af somatisk sygdom end den øvrige befolkning og i gennemsnit lever 15-20 år kortere.

Det er der mange årsager til.

Generelt er der tale om borgere, der har vanskeligere ved at tage vare på egen sundhed, og mange har et øget behov for støtte både til at navigere i sundhedssystemet, til at reagere på sygdomstegn og til at få den rette behandling.

Udfordringerne er ikke nye, men selvom der findes flere indsatser på området, eksisterer der meget lidt viden om, hvordan de virker, eller hvad der ser særligt lovende ud.  

Det er baggrunden for den afdækning af eksisterende sundhedsindsatser på socialområdet, som VIVE netop har foretaget for Socialstyrelsen.

Fire cases

Afdækningen giver et overblik over viden på området og går samtidig i dybden med  fire udvalgte cases, som på forskellig vis illustrerer virkningsfulde og sammenhængende sundhedsindsatser til borgerne på tværs af sektorer og på tværs af social- og sundhedsområdet.

De fire cases drejer sig om hhv. kompetenceudvikling af fagpersoner i socialsektoren, frivilliges støtte til lægebesøg, systematisk sundhedstjek på botilbud samt et restitutionstilbud til hjemløse borgere efter akut hospitalsindlæggelse.

Tværgående temaer

Rapporten ser nærmere på tre overordnede, tværgående temaer, som i forskelligt omfang går igen i både litteratursøgningen og de udvalgte cases:

  • Kravfrihed i frivilligsektoren
    I to af de udvalgte cases spiller civilsamfundet en afgørende rolle. Det fremhæves i rapporten som noget unikt, at man i den frivillige verden møder borgeren som et medmenneske uden krav om progression eller forandring. Denne kravfrihed kan så i sig selv føre til forandring, fordi den kan betyde, at borgeren ender med at tage imod et behandlingstilbud, han eller hun ellers ville have takket nej til.
  • Det menneskelige møde
    Afdækningen har generelt tydeliggjort, at det er en kommunikativ og relationel opgave at støtte borgeren i forbindelse med lægebesøg, diagnosticering og behandling. Alle fire cases stiller på hver deres måde skarpt på det menneskelige møde mellem borgeren og sundhedssystemet, og forsøger at stille borgeren i en mindre sårbar situation. Samtidig tænkes lægen ind i indsatsen på en måde, der også gør det nemmere for lægen at hjælpe.

  • Snitflader mellem sektorer og vidensområder
    De fire cases viser, at den enkelte indsats skal tænkes ud over rammerne af hospitalet, psykiatrien eller det sociale tilbud. Ligeledes skal der være et solidt samarbejde med fagpersoner, der er tæt på borgernes hverdagsliv. For at mindske fagspecifikke snitfladeproblematikker er det afgørende, at fagpersonerne støttes i at tydeliggøre egne kerneområder og i at være bevidste om, hvornår og hvordan andre fagområder bør overtage ansvaret for borgerens sundhed.

De tre temaer vurderes i rapporten at kunne skabe grobund for læring og inspiration til den videre udvikling af indsatser, som kan understøtte arbejdet med håndtering af somatisk sygdom på det sociale område.

Vidensafdækning: Sundhedsindsatser på det sociale område (pdf)

 

Senest opdateret 05-04-2022

Kontakt

Aleksander Marzec Petersen
Chefkonsulent

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her