Plejefamilier drives af ønsket om at gøre en forskel

01-09-2021

Plejefamilier er først og fremmest motiverede af altruisme - de ønsker at gøre en forskel for et barn, der har det svært. Mange har i forvejen erfaring med at arbejde med børn og unge, fx som lærere eller pædagoger. De fleste er par, mens hver femte er enlig. Det er er nogle af hovedresultaterne i en ny undersøgelse af plejefamilier, og hvad der motiverer dem.

Familiepleje er henover årene blevet den foretrukne anbringelsesform herhjemme. Udviklingen har især taget fart siden Barnets Reform (2011), og i dag sker 63 pct. af anbringelserne i plejefamilier. Der er derfor også et stort behov for at sikre, at der løbende er et tilstrækkeligt antal plejefamilier.

Men hvorfor vælger nogle familier at modtage et barn eller flere i pleje? Hvem er de, og hvad er deres motiver? Det har VIVE nu undersøgt på vegne af Socialstyrelsen. Formålet med undersøgelsen er at give inspiration til arbejdet med at tiltrække nye plejefamilier.

Familier med overskud og faglig viden

Undersøgelsen viser, at altruistiske motiver spiller den afgørende rolle for ønsket om at være plejefamilie. Plejeforældrene ønsker at gøre en forskel for et barn, der har det svært. De oplever, at de har trygge og stabile familierammer, og at de har overskud til at støtte et barn i at komme godt videre i livet.   

De fleste plejefamilier, der har medvirket i undersøgelsen, har en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse, ofte som lærer eller pædagog. De har derfor erfaring med at arbejde med børn og unge, og de lægger selv vægt på, at de har faglig viden på området.  De føler sig fagligt kvalificerede og oplever at have noget særligt at byde på over for et barn.

Nogle plejeforældre længes efter et liv med ro og fleksibilitet og god tid til børn og familieliv. Derfor drømmer de om at kunne gå hjemme som plejeforældre. For andre er det omvendt vigtigt fortsat at være tilknyttet arbejdsmarkedet og have kollegaer og en beskæftigelse uden for hjemmet.

Hensynet til egne børn

Størstedelen af plejeforældrene er 41 – 50 år. De fleste er i et længerevarende parforhold, men der er også en hel del – 20 pct. – der er enlige. 

Særligt blandt parrene har mange egne, som regel større, hjemmeboende børn. Familierne fortæller da også, at det er vigtigt for dem, at deres egne børn er modne nok til at rumme et barn i pleje i familien, og flere vurderer, at deres børn bør være over 12 år, før det at være plejefamilie er foreneligt med deres behov og deres familieliv i øvrigt.

Samtidig er flere af de nye plejefamilier bekymrede for, om der er et godt match mellem deres familie – herunder deres egne børn – og et barn, de skal have i pleje. Nogle bliver også overraskede over, hvor aktiv en indsats de skal lægge i at gøre sig synlige for kommunerne for at komme i betragtning til en mulig anbringelse.

Undersøgelsen er foretaget blandt nyligt godkendte plejefamilier. 110 plejefamilier har besvaret et spørgeskema, og 12 af familierne har desuden deltaget i en kvalitativ interviewundersøgelse.

Hent undersøgelsen om plejeforældre (pdf)

VIVE har for Social- og Ældreministeriet netop lavet en analyse af den geografiske variation i udbuddet af plejefamilier. Undersøgelsen skal være med til at belyse, hvad der kan styrke både rekrutteringen og fastholdelsen af plejefamilier.

Læs mere om undersøgelsen på VIVEs hjemmeside

 


 

Senest opdateret 01-09-2021

Aktuel pulje

Socialstyrelsen har netop udmeldt en ansøgningspulje på 10 mio. kr. til at videre- og færdigudvikle en model, der skal styrke matchningen af barn og anbringelsessted.

Se nyheden om puljen

Kontakt

Maria Pârja
Specialkonsulent

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her