For at fagpersoner bedst muligt kan hjælpe børn og unge, der udsættes for fysisk vold og seksuelle overgreb, er det nødvendigt, at vi har aktuel og velunderbygget viden om området.
Socialstyrelsen har derfor bedt VIVE om at gennemføre et litteraturstudie. Resultatet foreligger nu i form af rapporten Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn, der redegør for, hvad forskningen kan sige om definitioner, omfang, sociale karakteristika og risikofaktorer, opsporing samt skadevirkninger.
Rapporten inkluderer alle former for seksuelle overgreb, dvs. både i og uden for hjemmet og på sociale medier, mens fysisk vold belyses i forhold til nære relationer, der omfatter vold i hjemmet eller blandt voksne, i hvis varetægt barnet befinder sig.
Hvert 20. barn et udsat for langvarig vold
Både vold og seksuelle overgreb er præget af mørketal, men rapporten fremhæver bl.a. en dansk repræsentativ undersøgelse blandt unge 14 - 15-årige.
Den viser, at ca. 17 pct. af de unge har været udsat for fysisk vold af en forælder inden for det seneste år. Oftest er der tale om en engangsepisode, mens 5,6 procent – svarende til omtrent hver 20. - udsættes for langvarig vold.
Ifølge flere undersøgelser er det nogenlunde lige mange drenge og piger, der har været udsat for vold, men flere drenge end piger kommer til myndighedernes kendskab.
Undersøgelsen blandt de danske unge viser også, at 6 pct. (7 pct. af pigerne og 5 pct. af drengene) havde oplevet et uønsket forsøg på eller et gennemført samleje. Langt de fleste bliver krænket af en jævnaldrende.
Flere undersøgelser tyder på, at det er omkring 1,5 procent blandt danske børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser i familien. Det er især piger, der udsættes for disse overgreb, og krænkeren er oftest et mandligt familiemedlem.
Risikofaktorer og skadevirkninger
Der findes ikke enkle forklaringer på, at nogle forældre udsætter deres børn for mishandling, herunder seksuelle overgreb og vold. Men forskningen viser, at karakteristika ved forældrene som begrænset uddannelse, misbrugsproblemer, psykiske lidelser og antisocial adfærd/kriminalitet er risikofaktorer. Undersøgelser viser også, at risikoen stiger eksponentielt med antallet af risikofaktorer.
Det er veldokumenteret, at seksuelle overgreb og fysisk vold i nære relationer kan sætte sig skadelige spor langt op i tilværelsen, fx i form af depression, angstlidelser, PTSD, spiseforstyrrelser og selvmordsadfærd i voksenårene.
Jo flere graverende barndomsoplevelser, et barn har været udsat for, desto større er risikoen for negative virkninger senere i livet. Desuden viser forskningen, at børn, der udsættes for flere typer af vold, såkaldt polyvictimisering, er i øget risiko for at udvikle skader efterfølgende.
Greb til den svære dialog
Afsløringen af seksuelle overgreb eller fysisk vold mod børn er ikke altid en engangsbegivenhed, men ofte en længerevarende proces, der ikke kun hviler på barnet eller den unge selv, men i høj grad på at voksne i omgivelserne reagerer på ændringer ved barnet og dets omgivelser og skaber muligheder for, at barnet kan dele sine oplevelser.
At fortælle andre om vold og overgreb kan være forbundet med komplekse overvejelser, og der er stor risiko for, at barnet tier, hvis det ikke mødes af tillidsvækkende voksne, der kan skabe rammer for en dialog med barnet eller den unge. I rapporten nævnes forskellige greb til en sådan dialog, fx at møde barnet med åbne spørgsmål og såkaldte ”døråbninger”.
Resultaterne fra litteraturstudiet er rettet mod fagpersoner, der arbejder med udsatte børn og unge, fx myndighedsrådgivere, frontpersonale på almen- og udførerområdet, psykologer, sundhedsplejersker og praktiserende læger samt ansatte i børneorganisationer, Børnehusene, Familieretshusene og Familieretten.
Hent rapporten Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn – En vidensopsamling hos VIVE