Det er mere end ti år siden, at Housing First blev introduceret i Danmark, og flere undersøgelser har vist, at tilgangen effektivt bringer borgere ud af hjemløshed og hjælper dem til at fastholde deres nye bolig. Selvom brugen af Housing First er steget i perioden, anvendes tilgangen dog fortsat i begrænset omfang.
Det fremgår af en ny rapport fra Socialstyrelsen, der har foretaget en vidensafdækning af praksis. Rapporten viser, at der er potentiale for en stærkere implementering i de kommuner, hvor Housing First allerede bruges, og at tilgangen desuden kan udbredes til flere kommuner. Rapporten belyser også de mulige barrierer for en øget brug af tilgangen og giver inspiration til det fremadrettede arbejde.
Rapportens hovedresultater
Housing First er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor borgeren tilbydes en bolig i almindeligt byggeri og samtidig modtager specialiseret social støtte i form af enten Critical Time Intervention (CTI), Intensive Case Management (ICM) eller Assertive Community Treatment (ACT).
Som grundlag for rapporten er der blandt andet foretaget en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 81 af landets kommuner. Undersøgelsen viser, at Housing First-tilgangen anvendes i 39 af de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen.
De kommuner, der bruger Housing First, anvender den dog i begrænset omfang. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen vurderes det i rapporten, at cirka otte procent af de borgere, der levede i hjemløshed fra 1. juli 2019 og frem til 30. juni 2020 i de 81 kommuner, modtog en Housing First-indsats.
Af de tre metoder til social støtte er det især CTI-metoden, som kommunerne bruger til at give borgerne den fornødne hjælp. Den er målrettet mennesker med problemstillinger af let til middelsvær kompleksitet. Ifølge rapporten er der imidlertid en tendens til, at både CTI og ICM anvendes over for mennesker med problemstillinger af større kompleksitet, end metoderne foreskriver.
Særlige opmærksomhedspunkter
Kommunerne peger i rapporten på, hvad de ser som de væsentligste udfordringer for implementeringen af Housing First-tilgangen i deres egen kommune og dermed hvilke barrierer, der kan være for en styrket brug af tilgangen.
Kommunerne nævner her blandt andet disse forhold:
- relevante boliger til rådighed for borgere i hjemløshed
- samarbejde på tværs af relevante fagområder internt i kommunerne og på tværs af sektorer
- kendskab til Housing First-tilgangen som en virksom tilgang
- den politiske og ledelsesmæssige prioritering af Housing First-tilgangen i kommunerne og på nationalt niveau
- økonomisk incitament for anvendelsen af Housing First-tilgangen.
Især adgangen til relevante boliger fremhæves som en forudsætning for at kunne arbejde med Housing First-tilgangen – 75 pct. af kommunerne nævner denne problemstilling, mens det tværgående samarbejde internt og eksternt nævnes af 59 pct.
På baggrund af kommunernes erfaringer præsenterer rapporten en række tiltag, der kan styrke udbredelsen af Housing First. Der er her fokus både på faktorer, der kan styrke kommunerens incitament for at implementere tilgangen, og på hvad der mere konkret kan gøres for at understøtte tilrettelæggelsen i praksis.
Hent rapporten om brugen af Housing First (pdf)
Baggrund
Rapporten udgør anden og den sidste del af en vidensafdækning om Housing First-tilgangen.
Den første rapport blev udgivet i december 2020 og beskriver erfaringer fra udlandet. Den har især fokus på Finland og Norge, som har haft stor succes med at nedbringe den nationale hjemløshed.
Hent rapport om udenlandske erfaringer med Housing First (pdf)
Vidensafdækningen udspringer af aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2020-23.