Børn og unge med psykiske lidelser – og deres familier – modtager ofte hjælp og støtte fra flere sider. Det kan være udfordrende for sammenhængen i indsatsen, ikke mindst på tværs af fagligheder og sektorer.
For at understøtte, at den sundhedsfaglige, den socialfaglige og den pædagogiske indsats hænger bedre sammen, blev der i 2017 udarbejdet tre nationale forløbsprogrammer for hhv. børn og unge med ADHD, spiseforstyrrelser og angst/depression.
En sammenhængende indsats baserer sig på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, der ydes med høj faglig kvalitet og effektivitet. Formålet med forløbsprogrammet er derfor at understøtte et godt tværsektorielt samarbejde både i forhold til indsatser, behandling og opfølgning – og, ikke mindst, med inddragelse af både barnet/den unge og familien. Samtidig er forventningen, at en bedre sammenhæng medvirker til en bedre ressourceudnyttelse på tværs af sektorer.
Nu foreligger en evaluering, der beskriver, hvordan forløbsprogrammerne er søgt omsat til praksis i regioner og kommuner. Implementeringen er foregået i perioden 2018-20 via fem delprojekter – et for hver region.
Fælles sprog og stor opmærksomhed
Det har været en generel erfaring, at programmerne har været omfattende. Inden for den overordnede ramme har hvert delprojekt derfor defineret sine egne prioriteter, og på flere leder er der store variationer på tværs af fem projekter. Det gælder ikke kun i valg af fokus, men fx også i ambitionsniveauet og ikke mindst i graden af implementering.
På trods af disse udfordringer pointerer evaluator, at det med forløbsprogrammerne er lykkedes at dagsordenssætte den tværsektorielle og tværgående sammenhæng i indsatsen for børn og unge med psykiske lidelser. Forløbsprogrammerne opfattes som meningsfulde og giver et fælles sprog på tværs af aktørerne.
Det vurderes desuden, at der i alle fem regioner og de deltagende kommuner er kommet en stor opmærksomhed på behovet for og gevinsten ved at lære de øvrige aktørers opgaver, tilbud og vilkår at kende. Mange steder er der også en erkendelse af, at sammenhængen kan styrkes også med mindre justeringer af den daglige praksis.
Anbefalinger til det fremadrettede arbejde
På baggrund af evalueringsresultaterne afsluttes rapporten med en længere række anbefalinger for det fortsatte arbejde med forløbsprogrammer. Her nævnes bl.a.:
- at målet om større sammenhæng i indsatsen og bedre ressourceudnyttelse operationaliseres i større grad, for dermed at give tydeligere retning til arbejdet, og større mulighed for at følge op på sammenhængen i indsatsen.
- at der laves ét fælles forløbsprogram for børn og unge med psykiske lidelser, hvor der kan gives særlige opmærksomhedspunkter for de forskellige diagnosegrupper, herunder børn og unge med autismespektrumforstyrrelser, der udgør en stor andel af den samlede målgruppe
- at forældre og pårørende får større fokus som samarbejdspart i den samlede indsats, og at der er fokus på at understøtte forældre og pårørende til børn og unge med psykiske lidelser.
- at det tydeliggøres hvilke aktører, der skal tilbyde hvilket niveau af indsats, samt hvordan bevægelsen mellem og inden for hvert trin i den graduerede indsats er tænkt i forløbsprogrammerne.
Evalueringen er udarbejdet af Implement for Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. De to styrelser er i færd med at udarbejde et fagligt oplæg til 10-års planen på psykiatriområdet, og resultaterne fra evalueringen vil også kunne indgå i dette arbejde.
Hent evalueringen af forløbsprogrammerne