Webinar til SSP om unges onlinekriminalitet og risikoadfærd

22-10-2020

Hvordan er de unge på nettet, hvornår er online-adfærd bekymrende, og hvordan kan vi i SSP-regi være sammen om at forebygge unges online-kriminalitet? Det sætter Socialstyrelsen spot på med et gratis webinar den 2. november 2020.

Unges verden er i høj grad en digitaliseret, og en stor del af deres liv foregår på nettet. Det betyder, at deres grænseoverskridende adfærd og kriminalitet også sker virtuelt.

Det er en samtidig en adfærd, det som fagperson – og som voksen i det hele taget - er svært at følge med i, og som SSP-medarbejder kan det være vanskeligt at vide, hvordan man håndterer og forebygger unges IT-kriminalitet.

Socialstyrelsen inviterer derfor til et webinar, hvor vi sætter fokus på unges digitale adfærd og online-kriminalitet, samt hvordan man kan forebygge unges uhensigtsmæssige net-adfærd.

Det kan du opleve på dagen

Vi ser nærmere på, hvad vi ved om de unges færden på nettet, hvorfor vi skal være optaget af det – og ikke mindst hvordan vi skal være optaget af det. Hvad er digital risikoadfærd, og hvad ved de unge om, hvornår noget er kriminelt og ikke kriminelt, når de er online?

Med bl.a. Center for Digital Pædagogik som vejviser vil I få viden om de unges onlinekultur, blive klogere på, hvordan de unge bruger forskellige platforme, lære om de unges risikoadfærd i den digitale verden og få redskaber og inspiration til, hvordan I som fagfolk kan hjælpe børn og unge med at navigere i forhold til unges digitale liv, få viden om risikoadfærd og få redskaber til forebygge IT-kriminalitet.

Praktiske oplysninger

Arrangementet skulle oprindeligt have været afholdt fysisk i form af to temadage, men pga. COVID-19 holdes nu i stedet et webinar. Det finder sted den 2. november kl. 9.45 - 13.05.

Webinaret henvender sig til SSP-medarbejdere, dvs. skolelærere/SSP-kontaktlærere, klub- og gadeplansmedarbejdere, boligsociale medarbejdere o.a., der har kriminalitetsforebyggelse som en mindre del af deres arbejde.

Deltagelse er gratis.

Der er tilmeldingsfrist 29. oktober.

Nyheden er oprettet 27. august 2020 og relanceret 21. oktober med oplysning om, at der pga. coronasituationen holdes et webinar i stedet for fysiske temadage.
Senest opdateret 21-10-2020

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her