Udsatte unge grønlændere uddanner sig som frivillige

11-03-2020

Siammartoq er et tilbud til udsatte unge grønlændere, der gerne vil lære at bruge deres egne erfaringer til at hjælpe grønlandske børn i Danmark. Socialstyrelsen har nu beskrevet frivilliguddannelsen, der har fokus på peer-relationer og forpligtende fællesskaber.

Selvom man er i en udsat position, kan man sagtens være en støtte for andre. Sådan kan man måske beskrive en vigtig del af tankesættet bag frivilliguddannelsen Siammartoq.

Siammartoq er udviklet af den almennyttige forening Grønlandske Børn og er målrettet grønlandske unge i Danmark mellem 18 og 25 år, som er - eller tidligere har været - i en udsat position. Uddannelsen løber over to år og består af i alt ni uddannelsesweekends og en række praktikaktiviteter.   

Forpligtende fællesskaber

I Siammartoq støttes de unge i at tage del i frivillige fællesskaber, hvor de yder en indsats for de børn, der deltager i Grønlandske Børns øvrige tilbud.

Tanken er, at de unge får styrket deres kompetencer og får mere tro på sig selv ved at være aktive i forpligtende fællesskaber, hvor de kan bruge deres ressourcer til at hjælpe andre. Gennem uddannelsen lærer de fx at omsætte og bearbejde deres erfaringer, så de kan blive frivillige og mentorer for udsatte børn i foreningens andre projekter og aktiviteter.

Mange af de unge har ikke tidligere gennemført en uddannelse og har derudover et begrænset netværk og manglende tro på sig selv. Det er intentionen, at oplevelsen af fællesskab og at kunne hjælpe andre skal bidrage til at imødegå disse udfordringer og samtidig give de unge en succesoplevelse ved at gennemføre et uddannelsesforløb.

Lovende elementer i Siammartoq

Frivilliguddannelsen Siammartoq er ét ud af en række tilbud til socialt udsatte grønlændere i Danmark. Kun få af disse tilbud er dog systematisk beskrevet.

Socialstyrelsen har nu beskrevet Siammartoq ud fra ”Lovende praksis”. Det er et begreb, der dækker over sociale indsatser, som ikke har en dokumenteret effekt, men som alligevel har en særlig god sandsynlighed for at skabe udvikling og velfærd for borgerne. I en forskningsrapport om ”Lovende praksis” er der identificeret 11 elementer, som har betydning for, om praksis er lovende, og der er udviklet et måleredskab.

Hvad er lovende praksis?

Eksempler på elementer, der bidrager til at gøre Siammartoq til en lovende praksis:

  • Praksis bygger på veldefineret teori og tilgange i form af peer-støtte og et resursesyn på den enkelte person. En central antagelse er, at meningsfulde fællesskaber kan fremme progression og læring hos de unge.
  • I Siammartoq arbejdes der systematisk med mål. De skal være klare og relevante og både imødekomme deltagernes samlede behov og de unges individuelle mål og ønsker. Redskaberne dialogstjernen og kompetencekortet bruges i dialogen med de unge om deres målsætninger.
  • Faglig refleksion om praksis er en fast del af praksis. Det er fx tænkt systematisk ind, at medarbejderne sparrer med hinanden om uddannelsesweekenderne, som er et kerneelement i praksissen, og de unge inddrages i evalueringen af aktiviteterne.

Flere praksisbeskrivelser på vej

Beskrivelsen af Siammartoq er den første af flere praksisbeskrivelser af tilbud til socialt udsatte grønlændere i Danmark, som Socialstyrelsen udgiver i 2020.

Arbejdet med at beskrive lovende praksisser for socialt udsatte grønlændere er sat i gang som led i ”Fortsættelsen af strategien for udsatte grønlændere i Danmark” (Satspuljeaftalen 2017-20). Formålet med beskrivelserne er at udbrede gode erfaringer med et givent tilbud til andre kommuner eller organisationer. 

Beskrivelse af Siammartoq ud fra redskabet Lovende Praksis

Læs om Siammartoq på Grønlandske Børns hjemmeside

 

Senest opdateret 11-03-2020

Kontakt

Nicklas Petersen Abild
Fuldmægtig

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her