Gennem de senere år er der sket en markant stigning af unge med psykiske vanskeligheder. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 viser fx, at næsten hver fjerde unge kvinde mellem 16 og 24 år (23,8 pct.) har et selvrapporteret mentalt dårligt helbred. Det er en stigning på 50 pct. siden 2010. Blandt hele målgruppen af unge i samme alder gjaldt det 18 pct. i 2017 mod 12 pct. i 2010.
Det er baggrunden for initiativet ”Udvikling af forebyggende, kommunale tilbud til psykisk sårbare unge”, der skal styrke den tidlige forebyggelse, så flere psykisk sårbare unge gribes uden for psykiatrien.
Initiativet skal desuden bidrage til, at psykisk sårbare unge modtager hjælp på den mindst indgribende måde og i et sammenhængende forløb, så de og deres familier bevarer tilknytningen til hverdagslivet med skole, fritidsinteresser, familie, uddannelse og arbejde.
Ny model beskrevet i vidensnotat
Som led i projektet er der i første halvår af 2019 gennemført en litteratursøgning om lovende indsatser og metoder til psykisk sårbare unge. Derudover er der indhentet input fra forskellige relevante aktører med viden om området, bl.a. repræsentanter for den kommunale PPR-indsats, forskningsinstitutioner, privatpraktiserende læger og frivillige organisationer samt unge med psykisk sårbarhed.
På baggrund af den indsamlede viden er der udviklet en model for et forebyggende kommunalt tilbud til 13-25 årige unge, som udviser konkrete tegn på psykisk sårbarhed, og som ikke er i eller afventer et tilbud i psykiatrien. Både modellen og resultaterne af det indledende litteraturstudie er nu beskrevet i et vidensnotat.
Fleksibel og helhedsorienteret indsats
Modellen er fleksibel, så den kan tilpasses den enkelte unge. Basisindsatsen er 1-5 rådgivende samtaler. Efter behov kan der fortsættes med et behandlingsforløb enten individuelt eller i grupper eller evt. begge dele. Forældre til psykisk sårbare unge kan udover 1-5 rådgivningssamtaler tilbydes at deltage i en netværksgruppe med andre forældre til psykisk sårbare unge.
Et væsentligt element i modellen er, at det forebyggende tilbud – uanset længden og omfanget af den samlede indsats - skal have en tæt kobling til og en koordinerende funktion i forhold til øvrige indsatser og tilbud til målgruppen i kommunerne og i civilsamfundet.
Ni kommuner får støtte til at videreudvikle modellen
Modellen danner grundlag for en ansøgningspulje, hvor ni kommuner i perioden 2020-22 får støtte til at videreudvikle og implementere modellen i samarbejde med Socialstyrelsen og en ekstern leverandør. De ni kommuner er Allerød, Glostrup, Greve, Helsingør, Middelfart, Odder, Ringsted, Skanderborg og Svendborg kommuner.
Vidensnotatet og den forudgående screening er udarbejdet af Implement Consulting Group og Socialt Udviklingscenter SUS for Socialstyrelsen.
Vidensnotat: Behandingsmodel sårbare unge