Formålet med magtanvendelsesreglerne er bl.a. at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i retten til selvbestemmelse til det absolut nødvendige.
Det er et grundlæggende princip, at magt først kan bruges, når det har vist sig umuligt at løse situationen på anden vis. At forebygge magtanvendelse er således helt centralt.
Socialstyrelsen har lavet en video, der giver et overblik over centrale principper i magtanvendelsesreglerne og introducerer til, hvordan du kan forebygge brug af magt:
Se filmen på YouTube om magtanvendelse og forebyggelse
Indflydelse på eget liv
Servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten bygger på det enkelte menneskes ret til at bestemme over sig selv og sit eget liv. Den personlige frihed skal beskyttes – uanset om man har betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne eller ej.
Brug af magt bliver tydelig, når det handler om fx fastholdelse. Men det er også væsentligt at være opmærksom på hverdagssituationer, hvor det er knap så tydeligt, om den enkelte får mulighed for at bestemme over sit liv. Det kan fx være i forhold til, hvem der beslutter, hvad den enkelte borger skal spise, købe eller beskæftige sig med.
Med udgangspunkt i, hvad der er væsentligt for borgeren, kan de fagprofessionelle finde frem til den måde, borgeren ønsker at modtage hjælp på. Et godt kendskab til borgerens livshistorie, reaktionsmønstre, rutiner, ønsker og behov kan være med til, at den fagprofessionelle er forberedt på situationen og kan reagere med tiltag allerede inden, der opstår en kritisk situation, som måske kan føre til magtanvendelse.
Forebyggelse af voldsomme episoder
Der har i de senere år været et øget fokus på, hvordan man kan forebygge voldsomme episoder på botilbud mv.
Socialstyrelsen har derfor udarbejdet ”Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt boformer for hjemløse” (2017). Omdrejningspunktet for retningslinjerne er fremme tryghed og trivsel for både medarbejdere og borgere.
Retningslinjerne giver anbefalinger, metoder og redskaber til at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder. Retningslinjerne rummer også en række anbefalinger til faglige og organisatoriske rammer, der kan støtte op om det forebyggende arbejde.
Det kan være særligt udfordrende at undgå magtanvendelse, hvis en konfliktsituation - enten indbyrdes mellem nogle borgere eller mellem en borger og en medarbejder - eskalerer eller truer med at gøre det.
Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt boformer for hjemløse (pdf)
Der kan læres mere om forebyggelse af voldsomme episoder i Socialstyrelsens undervisningsmateriale, der med udgangspunkt i retningslinjerne sætter fokus på, hvordan man kan forebygge voldsomme episoder og skabe mest mulig trivsel og tryghed:
Undervisningsmateriale til forebyggelse af voldsomme episoder
Udviklingshæmning og udfordrende adfærd
Socialstyrelsen har også udgivet en kortlægtning af virksomme metoder og lovende praksis i forhold til at forebygge og mindske udadreagerende adfærd hos voksne med udviklingshæmning. Der er både udgivet en rapport og et formidlingshæfte:
Hent formidlingshæftet om kortlægningen (pdf)
Hent rapporten om kortlægningen (pdf)
Desuden har Socialstyrelsen udarbejdet et webtema med en række artikler om udviklingshæmning og udfordrende adfærd og de ofte komplekse forhold, der har indflydelse på, om adfærden opstår.
Som led i temaet beskrives tre indsatser, der er relevante i forhold til problemstillingen, nemlig Low Arousal, Positiv Adfærdsstøtte og Cognitive Behavioural Anger Management Intervention.
Webtemaet er tilgængeligt på Socialstyrelsens Vidensportal:
Se temaet "Udviklingshæmning og udfordrende adfærd" på Vidensportalen
Når man inddrager borgeren, hvor det er muligt, kan det være med til at finde alternative måder at håndtere mulige konflikter på. Fx ved at fagprofessionelle og borgeren sammen undersøger, hvad der udløser en konfliktsituation, og får et fælles billede af, hvad der fremadrettet skal til for at forebygge sådanne situationer.
Også situationerne i dagligdagen kræver drøftelse og refleksion med henblik på læring, så afvejningen mellem den enkeltes ret til selvbestemmelse og frihed og forpligtelsen til at sikre omsorg og tryghed kan blive foretaget på et så kvalificeret og velfunderet grundlag som muligt.