Ændringerne i magtanvendelsesreglerne

Med de reviderede regler er der sket en differentiering af målgrupper. Konkret betyder det, at det tidligere kapitel 24 i serviceloven om magtanvendelse nu er opdelt i flere kapitler:

• kapitel 24, som gælder både for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne
• kapitel 24 a, som kun gælder for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke er konsekvens af demens eller lignende
• kapitel 24 b, som kun gælder for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der er konsekvens af demens eller lignende
• kapitel 24 c om besøgsrestriktioner, som gælder begge målgrupper
• kapitel 24 d.

Opdeling i flere kapitler skyldes, at der er indført enkelte lempede regler for magtanvendelse overfor borgere med demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

Det betyder blandt andet, at der ikke gælder en udtømmende liste for kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer for denne målgruppe. Det betyder også, at der ved brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi, ikke skal ske indberetning, når borgere, fremtidsfuldmægtige eller værge ikke modsætter sig brugen heraf.

Et andet eksempel er, at personer med demens nu kan fastholdes mv. ved meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd efter § 136 d. Sådanne indgreb skal registreres og indberettes.

Modsat tidligere omfatter den nuværende lovgivning også et hensyn til fællesskabet.

Det betyder blandt andet, at loven er tilføjet § 124 d om fysiske guidning. Fysisk guidning er omfattet af omsorgspligten, og kan tages i anvendelse, når det anses for nødvendigt for at varetage den enkeltes tryghed og værdighed, men også af hensyn til andre i situationer, hvor personens adfærd er grænseoverskridende og konfliktskabende.

Fysisk guidning betragtes dermed ikke som en magtanvendelse.

Hvis borgeren gør modstand og det, for at det opfylde omsorgspligten over for den enkelte eller sikre tryghed og trivsel på botilbuddet og plejecentret, er nødvendigt at foretage afværge eller fastholdelse, vil det være en magtanvendelse, der skal registreres og indberettes.

Med de nuværende regler er der i § 123 indført en mulighed for at tilbuddets leder kan fastsætte en vejledende husorden, der gælder på tilbuddets fællesarealer.

En husorden efter § 123 kan alene udarbejdes på tilbud efter servicelovens, mens tilbud efter almenboliglovens § 5 stk. 2 ikke er omfattet. Her gælder boliglovens § 40, hvorefter en almen boligafdeling fastsætter sin husorden på et afdelingsmøde.

En husorden kan medvirke til forebyggelse af magtanvendelse, idet den beskriver og tydeliggør retningslinjerne for ophold på fællesarealer for borgere, pårørende og personale, som understøtter trivsel og tryghed i fælleskabet. Borgere og pårørende skal inddrages i udarbejdelse af en husorden.

Da husordenen er vejledende, kan overtrædelse ikke føre til konsekvenser.

Med den nuværende lovgivning er "alarm- og pejlesystemer" erstattet af "tryghedsskabende velfærdsteknologi".

Serviceeftersynet pegede på den problematik, at der hele tiden udvikles ny tryghedsskabende velfærdsteknologi. Disse var ikke lovlige at anvende i de tidligere regler.

Derfor er der oprettet et råd for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi. Rådets formål er at understøtte implementeringen af de magtanvendelsesregler i serviceloven, som vedrører tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Mindst en gang om året skal rådet indstille en positivliste over velfærdsteknologiske løsninger, der kan anvendes efter servicelovens magtanvendelsesregler, til social- og indenrigsministeren.

Læs mere i artiklen om Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi 

Serviceeftersynet viste, at de tidligere regler om revurdering, registrering og indberetning var både komplicerede og tidskrævende for personalet at forstå og anvende.

På den baggrund er der i den nuværende magtanvendelseslovgivning sket en forenkling af skemaer til registrering og indberetning.

Samtidig er der med de aktuelle skemaer indført formulartvang. Der skal efter den nye lovgivning anvendes centralt udarbejdede skemaer til indberetning af magtanvendelse. Formålet er at sikre ensartethed i  indberetningerne i praksis.

Læs om indberetningsskemaerne

Endelig er der indført en forenkling af proceduren for registrering og indberetning, der blandt andet betyder, at alle magtanvendelsesindgreb, bortset fra omsorgsindgreb, skal registreres og indberettes til personalelederen.

Registrering skal ved alle indberetningspligtige magtanvendelser ske hurtigst muligt og inden for tre dage. Personalelederen skal indberette magtanvendelse månedligt til kommunalbestyrelsen og tilsynet. 

Desuden skal personalelederen skal jævnligt - ca. 1 gang om måneden - orientere borgerens pårørende, værge, fremtidsfuldmægtige eller anden repræsentant om anvendte indgreb.