Recovery betyder at komme sig og er et begreb, som mange kommuner og regioner har taget til sig i indsatsen overfor borgere med psykiske vanskeligheder som fx depression, angst, skizofreni eller bipolar lidelse.
Recovery kobles ofte til begrebet om rehabilitering.
Begge begreber - og den forståelse, de repræsenterer - er styrende for Socialstyrelsens initiativ (2019) "Styrket kvalitet i socialpsykiatrien.'
Læs om initiativet 'Styrket indsats i socialpsykiatrien'
Socialstyrelsens fokus i initiativet er på det, der på denne side beskrives som det personlige recovery-begreb (indefra-perspektivet). Fokus er dermed på, hvordan socialpsykiatrien kan understøtte, at borgeren selv definerer og forfølger sin forståelse af et meningsfuldt liv - i modsætning til udefra-perspektivet, hvor det er de professionelle, der vurderer borgerens recovery.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at et indefra-perspektiv og et udefra-perspektiv ikke behøver at være modsætninger, men supplerer hinanden.
Recovery som mindset
Arbejder man ud fra et recovery-orienteret mindset, anser man borgerens recovery - eller det at hjælpe borgeren til komme sig - som helt central. Psykiske vanskeligheder betragtes ikke som kroniske, men som en tilstand, som man kan komme sig af, helt eller delvist.
Indefra og udefra-perspektiv
Recovery kan anskues ud fra to forskellige perspektiver: Et indefra- og et udefra-perspektiv (Eplov at al. 2010):
Recovery i et indefra-perspektiv
Når der tales om personlig recovery er det borgerens egen oplevelse af trivsel i tilværelsen, som er central. Her er det borgerens indefra-perspektiv, der i særlig grad er betydningsfuldt i forhold til forståelsen af det gode liv. Borgeren betragtes som erfaringsekspert med vigtig viden om egne personlige drømme, ønsker og håb.
Recovery ses her som en personlig proces, hvor borgeren bliver i stand til at leve et liv, som han eller hun selv oplever som meningsfuldt og tilfredsstillende - med eller uden symptomer.
(Slade & Longdon, 2015; Anthony, 2000).
Recovery i et udefra-perspektiv
I et udefra-perspektiv vurderer den fagprofessionelle borgerens recovery i forhold til, om borgeren er kommet sig helt eller delvist.
At komme sig helt kaldes også klinisk recovery, hvor fokus er på symptomer og symptomfrihed.
At komme sig delvist kaldes også social recovery. Her er fokus på funktionsniveau, fx borgerens evne til at deltage i arbejde, uddannelse og indgå i almene fællesskaber i civilsamfundet - på trods af symptomer.
(Slade & Longdon, 2015; Topor, 2011)
Fagprofessionelles rolle i recovery
Recovery-orientering betyder, at samarbejdet mellem den fagprofessionelle og borgeren bygger på et ligeværdigt partnerskab:
Borgeren er med udgangspunkt i indefra-perspektivet erfaringsekspert og sætter retningen for sin egen recovery.
De professionelle bidrager med udefra-perspektivet og er eksperter i faglige metoder, systematik og redskaber, som bruges til at understøtte borgerens recovery-proces.
I samarbejdet er det vigtigt, at borgeren understøttes i at bevare kontrollen over eget liv.
Rehabilitering
Rehabilitering er en tidsbestemt indsats, hvor borgeren genvinder, udvikler eller vedligeholder sin funktionsevne i et omfang, der gør borgeren i stand til at leve et liv, som ud fra vedkommendes egen opfattelse er selvstændigt og meningsfuldt (MarselisborgCentret, 2004).
Indsatsen er målrettet, koordineret, sammenhængende og vidensbaseret og bygger på en samarbejdsrelation mellem den fagprofessionelle ekspert og borgeren som erfaringsekspert.
Når borgeren oplever sig mødt, set og hjulpet af den fagprofessionelle, kan indsatsen defineres som recovery-orienteret rehabilitering.