Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på ca. 91 mio. kr., som landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger kan søge til drift. Beløbet er et foreløbigt acontobeløb, og der forventes en efterregulering i løbet af 2020.
Formålet med ansøgningspuljen er at yde driftstilskud til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger med henblik på at styrke deres arbejde på det sociale område både i form af generel interessevaretagelse og konkrete aktiviteter for personer med handicap. Udmøntningen sker i henhold til udlodningsloven.
Ansøgningspuljen er delt op i to delpuljer:
1. Landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger (97,6 pct.)
2. Landsdækkende foreninger for en eller flere sjældne diagnoser eller sjældne handicap (2,4 pct.)
Målgruppe
Målgruppen for ansøgningspuljen er personer med handicap og pårørende.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 5. april 2019 kl. 12.00.
Hvem kan søge?
Ansøgningspuljen kan søges af landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger, landsdækkende foreninger for en eller flere sjældne diagnoser eller sjældne handicap samt paraplyorganisationer på handicapområdet.
Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger.
Vi gør opmærksom på, at ansøgningerne er opdelt i hovedorganisationer og paraplyorganisationer indenfor begge delepuljer.
Der er yderligere oplysninger og adgang til at søge på til alle fire kategorier på Tilskudsportalen:
Delpuljen vedr. landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger - paraplyorganisationer
Delpuljen vedr. landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger - hovedorganisationer
Delpuljen vedr. landsdækkende foreninger for en eller flere sjældne diagnoser eller sjældne handicap - paraplyorganisationer
Delpuljen vedr. landsdækkende foreninger for en eller flere sjældne diagnoser eller sjældne handicap - hovedorganisationer