Center for Rusmiddelforskning estimerer, at 16.000-20.000 unge i alderen 15 til 25 år har et brug af illegale rusmidler (Socialstyrelsen 2015a). De unges hovedstof er cannabis.
- 16-17.000 unge i alderen 15 til 25 år har et dagligt eller næsten dagligt brug af hash. Det svarer til 2 pct. af 15-25-årige
- 19-20.00 unge har et dagligt eller næsten dagligt brug af hash og/eller brug af amfetamin, kokain eller andre illegale rusmidler mindst fire gange om måneden (Pedersen et al 2015).
Se flere tal på Vidensportalen om unge og rusmidler
Unge i alderen 18 til 25 år udgør samtidig en meget stor del af de borgere, der indskrives i stofmisbrugsbehandling. Andelen har været markant stigende de senere år - fra 25 pct. i 2006 til 45 pct. i 2016, hvor de nyeste tal stammer fra.
Se analyse fra Momentum
En enkelt oplevelse - eller et problematisk forbrug
Mange unge stifter bekendtskab med rusmidler som led i en ungdomskultur og socialiseringsproces fra barn til voksen. For nogle er det at prøve rusmidler en enkeltstående oplevelse, mens andre unge prøver det gentagne gange eller udvikler et problematisk brug.
Der er ikke en enkel forklaring på, hvorfor nogle og ikke andre unge udvikler et problematisk brug. Det er faktorer i den unges samlede livssituation – såsom baggrund, relationer, udfordringer og ressourcer – der har betydning.
Nogle faktorer kan fungere som risikofaktorer, der gør den unge sårbar over for udviklingen af rusmidler, mens andre virker beskyttende (Socialstyrelsen 2012).
Typiske karakteristika ved de unges situation
Forskning i unge med rusmiddelproblemer viser, at følgende forhold kendetegner de unges situation:
- Belastet opvækst, præget af brud, svigt, stress, overgreb med videre
- Opvækst i hjem med højt forbrug af rusmidler
- Mistrivsel og psykiske problematikker
- Problemer i skolen, fagligt og/eller socialt
- Venner/netværk med højt forbrug af rusmidler.
(Pedersen et al., 2015; Pedersen & Frederiksen, 2012; Pedersen et al., 2009; Ege 2004).
Behov for helhedsorienteret indsats
Det er ofte andre udfordringer end rusmiddelproblematikkerne, der fylder mest for den unge. Det kan fx dreje sig om problemer med forældrene, i forhold til jævnaldrende eller i forbindelse med skole/uddannelse. Nogle kan også have psykiske vanskeligheder. Den unge bruger tit rusmidlerne til at håndtere udfordringerne, og forbruget af rusmidler er så at sige et symptom på problemerne.
Det er derfor vigtigt, at rusmiddelbehandlingen tilrettelægges som en helhedsorienteret indsats, hvor der tages hånd om hele den unges situation og ikke kun fokuseres på forbruget af rusmidler. (Socialstyrelsen 2015).
Her finder du alle referencerne