Unge, der har været anbragt eller haft en fast kontaktperson, har ofte udfordringer i forhold til beskæftigelse, psykiske problemer og ensomhed.
Det er baggrunden for initiativet ’Investering i efterværn’, hvor syv kommuner har omlagt deres efterværn i et partnerskab med Socialstyrelsen. Omlægningen indebærer en ændret tilgang, hvor udgangspunktet er, at alle i målgruppen skal have tilbud om efterværn med fokus på at styrke de unges overgang til voksenlivet.
Læs mere om projektet ”Investering i efterværn”
To pjecer til inspiration
Som en del af projektet er der udarbejdet to pjecer til inspiration til andre, der arbejder med efterværn:
- ”Pejlemærker for kvalitet i efterværn”
- ”Efterværn – Inspiration til vurdering af om en ung er i personkredsen for efterværn efter Servicelovens § 76”
Fire pejlemærker for kvalitet i efterværn
De fire pejlemærker, der beskrives i den ene pjece, sætter en faglig og strategisk retning for investeringen i efterværn og er sigtelinjer for god praksis på efterværnsområdet. De omfatter den samlede efterværnspraksis i forhold til såvel sagsbehandling som de konkrete tilbud.
Pejlemærkerne tager afsæt i de regler og rammer, der er for efterværn i serviceloven, og er udviklet med inddragelse af aktuel bedste viden fra forskning og undersøgelser af efterværnsområdet. Pejlemærkerne er desuden blevet løbende kvalificeret af partnerskabskommunerne, et ungepanel og andre relevante aktører.
De fire pejlemærker er:
- Inddragelse og motivation
- Mål og opfølgning
- Efterværnsindsats
- Tværfagligt samarbejde og koordinering.
Se pjecen om pejlemærkerne for kvalitet i efterværn her
De nye pejlemærker kan bruges som en ramme for dialog om udvikling af efterværnsområdet internt i kommunen samt på tværs af relevante samarbejdspartner, som arbejder med unge i målgruppen for efterværn.
Pjecen revideres ved afslutningen af projektet.
Personkredsen for efterværn
Unge, som umiddelbart op til det 18. år har været anbragt eller har en kontaktperson efter serviceloven § 76, har som udgangspunkt mulighed for efterværn, når de fylder 18 år. Der kan dog i praksis opstå tvivlsituationer.
Det er baggrunden for den anden pjece, som uddyber personkredsen for efterværn. Pjecen skal læses som et supplement til den eksisterende lovgivning og vejledning på området og erstatter derfor ikke disse.
Pjecen indeholder illustrerende cases og konkretiserer de overvejelser, man skal gøre sig som sagsbehandler eller leder, når man arbejder med efterværn.
Centralt er, at et individuelt skøn og en vurdering af, om den unge er i personkredsen for efterværn, altid skal ligge til grund for afgørelsen. Der skal også være en vurdering af, om den unge ønsker at modtage støtte i form af efterværn, og hvad det konkrete efterværn skal indeholde.
Pjecen er udarbejdet i samarbejde med Social- og Indenrigsministeriet og Ankestyrelsen.
Se pjecen om personkredsen for efterværn her