Pulje: Forskning og udvikling i forbindelse med to uddannelser på børne- og ungeområdet

29-06-2018

Der er udmeldt en ansøgningspulje til forskning og udvikling i forbindelse med Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet og Master i udsatte børn og unge (MBU). Ansøgningsfrist: 14. september 2018 kl. 12.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 3,5 mio. kr. til forskning og udvikling i forbindelse med Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet og Master i udsatte børn og unge (MBU).

Formålet med ansøgningspuljen er at bidrage til, at undervisningen på Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet og Master i udsatte børn og unge (MBU) er baseret på et indgående kendskab til såvel forskningen som udviklingen i kommunernes praksis på børne- og ungeområdet.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er undervisere på Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet og Master i udsatte børn og unge (MBU).

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 14. september 2018 kl. 12:00.

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljen kan søges af uddannelsesinstitutioner, der udbyder Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet og Master i udsatte børn og unge (MBU).

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge via Tilskudsportalen

Senest opdateret 29-06-2018

Kontakt

Center for Økonomi og Tilskudsadministration

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her