Folketinget vedtog i 2009 tre lovregler, hvis formål var at forbedre mulighederne for at skabe stabilitet og kontinuitet i anbringelser af udsatte børn og unge. De tre lovregler i serviceloven vedrører:
- Mulighed for at børn og unge-udvalget i særlige tilfælde kan anbringe 0-1-årige i 3 år uden krav om genbehandling af sagen, § 62, stk. 5.
- Pligt til at fastsætte en hjemgivelsesperiode på op til 6 måneder før en hjemgivelse, § 68, stk. 4.
- Mulighed for at børn og unge-udvalget kan beslutte at videreføre en anbringelse uden tidsbegrænsning, § 68a.
De tre lovregler er ét redskab blandt flere, som socialrådgiverne kan anvende til at skabe kontinuitet og stabilitet i anbragte børn og unges liv.
Kommunernes brug af lovreglerne
VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har fået til opgave at følge kommunernes brug af de tre lovregler.
Konkret er 62 sager om forlænget genbehandlingsfrist og 121 sager om videreført anbringelse blevet behandlet i kommunernes børn og unge-udvalg, siden reglerne trådte i kraft. I sagerne om videreført anbringelse tiltrådte udvalget i 82 pct. af sagerne forvaltningens indstillinger.
De to regler bruges – som intenderet - i begrænset omfang og i de særligt alvorlige sager. Der er udsving i antallet af sager, hvor disse to regler har været brugt, fra år til år, men ikke markante ændringer over tid.
VIVE har også prøvet at undersøge, om børnene og de unge, i de sager, hvor reglerne har været anvendt, har fået mere stabilitet og kontinuitet i deres anbringelser end andre anbragte børn og unge. Det kan dog ikke fastslås ud fra det begrænsede datagrundlag, der har været tilgængeligt.
Interviews med forældre og socialrådgivere
Evalueringen omfatter også interviews med socialrådgivere og forældre, som har sager, hvor reglerne er anvendt. Det er ikke alle steder, at de tre lovregler er indarbejdet i socialrådgivernes daglige arbejde, og lovreglernes muligheder kan derfor blive overset.
Socialrådgiverne vurderer generelt, at de har tilstrækkelig faglig fortrolighed med lovreglerne, og at deres faglige grundlag for at foretage et skøn omkring kontinuitetsreglerne er solidt. De kan dog være usikre på, hvilken dokumentation, der er behov for ved forelæggelsen for børn og unge-udvalget.
Samarbejdet mellem forældrene og kommunen kan være udfordret i de tunge sager, hvor reglerne anvendes. Sagsbehandlerne gør opmærksom på, at forældrene kan have behov for særlig støtte i den periode, hvor det er usikkert, om barnet hjemgives, mens forældrene efterlyser klare udmeldinger fra forvaltningen og god tid til de svære samtaler. Forældrene er dog primært optaget af, at deres barn er anbragt, mens anvendelsen af kontinuitetsreglerne fylder mindre.
Afsluttende evaluering i 2020
Dette er den anden delrapport ud af tre om de nye lovregler til understøttelse af kontinuitet i anbringelsen. I 2016 udkom den første rapport, der havde fokus på udbredelsen og anvendelsen af de nye regler.
VIVE skal følge brugen af de tre lovregler frem til 2020, hvor der udgives en afsluttende evaluering.
Se den nye delrapport om kontinuitet i anbringelser
Se den tidligere udgivne delrapport om kontinuitet i anbringelser