Ledige pladser på KEEP-gruppeleder-uddannelse

29-11-2018

Til marts 2019 starter et nyt uddannelsesforløb for KEEP-gruppeledere. Der er fortsat ledige pladser på uddannelsen, som er gratis for kommuner og organisationer. Ansøgningsfristen er den 15. januar 2019.

KEEP (Keeping Foster Parents Trained and Supported) er et gruppebaseret opkvalificeringsforløb for pleje- og netværksfamilier. 

KEEP består af to programpakker: KEEP for pleje- og netværksfamilier med børn fra 4-12 år og KEEP SAFE for pleje- og netværksfamilier med unge fra 12-16 år.

Der starter et nyt uddannelsesforløb i marts 2019. Forløbet omfatter modulet for gruppeledere til KEEP for plejefamilier med børn i alderen 4-12 år, og der er stadig mulighed for at få en ledig plads.  

Uddannelsen af gruppeledere foregår i Odense og tager fem arbejdsdage fra den 4. marts til og med den 8. marts 2019. Udover undervisning indeholder uddannelsen også vejledning og certificering.

Det er gratis for deltagende kommuner og organisationer.

Ansøgning til KEEP-uddannelsen

Kommuner og organisationer kan ansøge om deltagelse for 2-3 medarbejdere. Ansøgningsfristen er den 15. januar 2019.

Ansøgning indsendes af en personaleleder senest den 15. januar 2019 til Susanne Lauritsen på mail

Læs mere om uddannelsen og ansøgningskriterierne

Om KEEP

Formålet med KEEP (Keeping Foster Parents Trained and Supported) er at give familierne støtte til at kunne håndtere udfordrende følelsesmæssige og adfærdsmæssige problematikker med henblik på at opnå en stabil og tryg anbringelse samt undgå ikke-planlagte sammenbrud.

Evalueringen af afprøvningen af KEEP i Danmark viser blandt andet, at plejeforældre, der har gennemført et KEEP-forløb, oplever børnenes udfordringer som mindre stressende end før forløbet.

Derudover fremhæver plejeforældrene, at de med KEEP afværger og afhjælper problemadfærd hos deres plejebørn, således at plejebørnene trives bedre end før, de deltog i projektet.

Læs evalueringen af Keep her

Læs mere om KEEP


Senest opdateret 29-11-2018

Kontakt

Gøye Thorn Svendsen
Psykolog, specialkonsulent

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her