Landskonferencen om medfødt døvblindhed 2018, der afholdes den 27-28. november, har fokus på tværfaglighedens betydning i den døvblindefaglige praksis. Tilmeldingen er fortsat åben.
Vær med og få opdateret din viden om tværfaglige metoder og samarbejdsmodeller. Lad dig inspirere af nyeste viden og af erfaringer fra projekter, metoder og indsatser, hvor tværfagligheden har en særlig betydning for borgeren med medfødt døvblindhed – og bidrag med egne refleksioner i en af de spændende workshops og netværk med kolleger fra hele landet.
Praktiske oplysninger
Landskonferencen om medfødt døvblindhed afholdes af Socialstyrelsen. Konferencen er målrettet fagpersoner, men pårørende er velkomne. Også nordiske kolleger indbydes til at deltage. Konferencesproget er dansk, dog kan der være enkelte indlæg på et andet skandinavisk sprog.
Konferencen afholdes på Odeon i Odense.