VISO-konferencen 2017

05-10-2017

VISO holder sin årlige konference tirsdag d. 5. december med fokus på specialiseret viden fra både praksis og forskning. Konferencen henvender sig til dig, der arbejder med børn, unge og voksne inden for handicap- og udsatteområdet.

VISO afholder hvert år en konference med fokus på børn, unge og voksne inden for udsatte- og handicapområdet. Denne gang foregår det 5. december på Hotel Nyborg Strand. Vær med og få gavn af VISOs specialiserede viden om børn, unge og voksne og brug dagen på at netværke med andre fagpersoner, der arbejder med handicap, specialundervisning og social udsathed.

Det kan du opleve på VISO 2017

Konferencens første hovedoplæg præsenteres af Nanna Mik-Meyer, professor ved VIVE. Mik-Meyer har skrevet en debatbog om diskussionen om velfærdsstaten og vil fortælle om dilemmaer i mødet mellem stat og borger - og dermed også i socialt arbejde.

Efterfølgende fortæller chefkonsulent Simon Østergaard Møller om, hvorvidt evidensbaseret praksis kan manualiseres Simon Østergaard er daglig leder af Metodecentret i Aarhus, der arbejder med udvikling og implementering af effektive sociale indsatser.

Senere på dagen får du et bud på, hvordan vi genskaber sociale forbindelser og fællesskaber på tværs af special- og almenområdet. Det er børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz, der med udgangspunkt i sin nye bog vil tale om, børn og unge, psykiatri og samfund.

Dagen byder desuden på 14 sessioner med et bredt udvalg af aktuelle temaer, der giver dig viden og redskaber til brug i det daglige sociale arbejde.

Udstillingsområde og app

Vi gentager succesen med et standområde, hvor du som deltager har mulighed for at orientere dig og blive inspireret i pauserne. Udstillingsområdet vil rumme en bred vifte af repræsentanter fra det specialiserede socialområde.

Ligesom sidste år har vi også en app, der rummer program, kort over lokationen og andre praktiske oplysninger om konferencen. App’en kan downloades gratis fra d. 1. december på App Store.

Tilmelding senest 25. november

Det koster 1.700. at deltage i konferencen. Der er frist for tilmelding 25. november (Bemærk: Ændret dato).

Hent programmet til VISO-konferencen 2017

Tilmelding til VISO-konferencen 2017 

Rettelse pr. 16. november 2017: Tilmeldingsfrist rettet fra den 24. til den 25. november.

Senest opdateret 16-11-2017

Kontakt

Stine Kirkegaard Øritsland
Fuldmægtig

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her