Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er en målgruppe, som både er relevant for social- og beskæftigelsesområdet, da de står uden for arbejdsmarkedet som følge af andre problemer end ledighed.
Socialstyrelsen har nu udgivet en analyse om målgruppen. Analysen har særligt fokus på de sociale ydelser, de evt. modtager efter serviceloven enten til sig selv eller til deres børn.
Resultaterne viser samlet set, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der samtidig modtager sociale ydelser, har flere problemer af social eller helbredmæssig karakter end gruppen som helhed, og at deres primære berøring med socialområdet skyldes, at de er forældre til udsatte børn.
Flest er forældre til udsatte børn
Hver femte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager får samtidig en social ydelse efter serviceloven. Blandt disse modtagere af sociale ydelser udgøres ca. 80 pct. af forældre til udsatte børn. De resterende 20 pct. består af modtagere af voksenydelser og personer, der både modtager en voksenydelse og er forælder til et udsat barn.
Modtagere af voksenydelser får primært socialpædagogisk støtte efter § 85. For forældre til udsatte børn er forebyggende foranstaltninger de hyppigst forekommende ydelser.
Analysen viser også, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der samtidig modtager sociale ydelser, er karakteriseret ved et lavere uddannelsesniveau og flere kontakter med hospitalspsykiatrien end øvrige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Der er også en højere andel, der selv tidligere har været anbragt eller modtaget en forebyggende foranstaltning.
Analysen inkluderer personer på 30 år eller derover og er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik fra 2014 og 2015. Der indgår data fra 49 kommuner.
Analysen om aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere indgår i Socialstyrelsens nye serie, SocialAnalyse.
Se SocialAnalyse: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Se mere om serien SocialAnalyse og se de tidligere udgivelser