Effektundersøgelse af MST – Multisystemisk Terapi

24-02-2017

Metoden MST bruges i forhold til unge med alvorlige adfærdsproblemer som fx kriminalitet. Nu foreligger en effektundersøgelse af tre kommuners brug af metoden. Undersøgelsen er lavet af KORA for Socialstyrelsen og Metodecentret.

Multisystemisk terapi (MST) er en evidensbaseret metode, som er udviklet i USA, og som har været anvendt i Danmark igennem en årrække. MST er et behandlingstilbud til unge mellem 12 og 17 år, der har udvist alvorlige adfærdsproblemer. Det kan fx dreje sig om kriminalitet, misbrug, aggressivitet eller truende adfærd.

MST er en hjemmebaseret intervention, hvor der især arbejdes med forældrene og det netværk, der omgiver familien. Indsatsen er intensiv, men forholdsvis kortvarig, idet den som oftest varer omkring 5 måneder.

Nu foreligger en effektundersøgelse af brugen af MST i tre kommuner. Undersøgelsen er lavet af KORA for Socialstyrelsen og Metodecentret.

Undersøgelsens resultater

MST-deltagerne er blevet sammenlignet med en gruppe unge, der statistisk set har samme karakteristika, og som har modtaget andre indsatser. Undersøgelsen viser overordnet, at MST på nogle punkter havde mindre effekt end de indsatser, sammenligningsgruppen har modtaget, på andre punkter større effekt.

Undersøgelsen har bl.a. målt effekten i forhold til kriminalitet og viser her, at MST-deltagerne havde en højere risiko for at blive dømt for kriminalitet i årene efter indsatsen, men en lavere risiko for at få en dom med frihedsberøvelse i året efter indsats. MST-deltagere med en tidligere dom havde også en lavere sandsynlighed for at få en dom for vold i året efter indsatsen.

MST-deltagerne havde en højere sandsynlighed for at gå op til folkeskolens afgangsprøve, men en lavere sandsynlighed for at have fuldført en ungdomsuddannelse som 20-årig.

Undersøgelsen har også målt effekten i forhold til offentlig forsørgelse og beskæftigelse. Her viser undersøgelsen, at MST-deltagerne modtog offentlig forsørgelse i 2-3 uger mere, og at de havde en lidt mindre beskæftigelsesgrad blandt de 20-22-årige. Der er ingen forskel på de to gruppers beskæftigelsesgrad blandt de 18-19-årige.

Udgifterne til sociale foranstaltninger har gennemsnitligt været større til sammenligningsgruppen end til MST-deltagerne. Sammenligningsgruppen har i gennemsnit fået sociale foranstaltninger for 233.000 kr. mere, når foranstaltninger opgøres for indsatsåret og de efterfølgende fem år. KORA anfører, at effekterne af indsatserne til de to grupper skal ses i sammenhæng med omfanget af de ressourcer, der er brugt.

Metode og data 

I undersøgelsen er effekten af MST undersøgt ved at se på registerdata for 436 unge, der har fået MST-behandling i perioden 2007-11. De unge er fulgt til og med 2013, dvs. op til seks år efter indsatsen.

Resultaterne er sammenholdt med data om en gruppe unge, der har været anbragt og/eller fået forebyggende foranstaltninger. Gruppen er konstrueret ud fra registerdata, som indikerer livsforløb, der er sammenlignelige med MST-gruppens.

Det anføres i rapporten, at der er forholdsvis stor usikkerhed særligt om resultaterne målt flere år efter indsatsen, fordi de er baseret på få observationer. Det fremgår også, at der kan være forskelle mellem MST-deltagerne og sammenligningsgruppen, som der ikke er taget højde for, og som kan være årsag til effekterne.

Effekter af Multi-Systemisk Terapi for unge med adfærdsproblemer 

 

Senest opdateret 24-02-2017

Kontakt

Rasmus Bruun
Leder af Tværgående Praksisudvikling og Inddragelse

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her