Aalborg Kommune har af historiske årsager mange grønlændere og har en specialenhed med særlig viden om grønlandske forhold.
Alligevel har kommunen oplevet udfordringer i mødet med unge udsatte grønlændere. De unge kan fx have vanskeligt ved at modtage hjælp, og kommunen har gang på gang oplevet, at en ung pludselig trak sig fra et forløb, der tilsyneladende gik godt.
Nye indsigter i målgruppen
Det var baggrunden for et rådgivningsforløb hos VISO i Socialstyrelsen. Forløbet, som resulterede i nye indsigter i de unge grønlænderes baggrund, selvforståelse, ressourcer og behov, er nu beskrevet dels i en rapport, dels i artikelform.
VISO-forløbet viste bl.a., at de unge har et klart indtryk af, at kommunen ønsker dem det allerbedste. Men samtidig oplever de, at det danske hjælpesystem er både uforståeligt og alt for ordrigt.
Syv pejlemærker for inklusionen
Som led i forløbet blev der defineret syv pejlemærker, som kan bruges i arbejdet med inklusion af unge grønlændere. Pejlemærkerne er formuleret i et samarbejde mellem kommunen og VISO og ser i kort form sådan ud:
- Lad de unge fortælle, hvad de er optaget af. Stil åbne, enkle og anerkendende spørgsmål.
- Tal med de unge om værdier og livet i Grønland i relation til forholdene i Danmark.
- Tal med de unge om tabuer, traumer og misbrug - og gør det på en forstående og anerkendende måde.
- Vær sikker på, at de unge forstår alle ord.
- Sæt sammen med de unge fokus på deres egne ressourcer.
- Hjælp de unge med at få overblik over det samlede hjælpesystem.
- Hjælp de unge til at danne netværk sammen med mere ressourcestærke unge.
Rådgivningsforløbet i VISO blev baseret på en overvejende antropologisk og en psykologisk tilgang og har bl.a. indbefattet interviews med ca. 40 unge grønlændere.