Evaluering af indgrebsmuligheder i den kriminalpræventive sociale indsats

16-03-2016

Nu foreligger evalueringen af servicelovens kap. 24 a. Den drejer sig om indgrebsmuligheder over for bl.a. domfældte borgere med udviklingshæmning, der er anbragt på en boform efter servicelovens § 108.

Med servicelovens kapitel 24 a, der trådte i kraft d. 1. juli 2013, blev der indført særskilt regulering om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger i denne lov. Rambøll har nu evalueret de nye regler.

Baggrund – lovændringens formål

Der blev indført regler om indgrebsmuligheder over for borgere med nedsat psykisk funktionsevne, fx udviklingshæmning, og unge over den kriminelle lavalder med eller uden nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt på visse sociale boformer og anbringelsessteder på grund af en strafferetlig dom eller kendelse.

Lovændringen har til formål at sikre fuldbyrdelsen af de strafferetlige foranstaltninger, som kommunerne udmønter på det sociale område, herunder i boformer, der ikke er særligt sikret. Der er således bl.a. givet personalet mulighed for at gennemføre visse indgreb, når det er nødvendigt for at forebygge eller forhindre, at anbragte borgere begår ny kriminalitet, mens de er anbragt i boformen eller på anbringelsesstedet på baggrund af en straffesag.

Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt fagchefer på hhv. voksen- og børneområdet i alle kommuner, 30 boformer efter servicelovens § 108, som har mulighed for at have borgere anbragt på baggrund af en strafferetlig afgørelse, samt 107 anbringelsessteder efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6. Herudover er evalueringen baseret på tre casebesøg og en række telefoninterviews.

Begrænset brug af indgrebsmuligheder

Rambøll har gennemført en evaluering af de øgede indgrebsmuligheder.

Evalueringen tyder på, at der generelt er et godt kendskab til lovændringen på boformerne, som har mulighed for at have borgere anbragt på baggrund af en strafferetlig afgørelse, især på lederniveau.

Kendskabet til de nye indgrebsmuligheder vurderes at være mindre godt på anbringelsessteder og på myndighedsniveauet i kommunerne, herunder særligt blandt medarbejderne på kommunernes voksenområde.

Det fremgår også, at lovændringen er blevet anvendt, om end i begrænset omfang. Myndighedssiden i kommunerne har tilsvarende kun få erfaringer med at træffe afgørelser om indgreb.

Evalueringen viser videre, at loven har givet personalet på de boformer og det ene anbringelsessted, der har anvendt indgrebene, mulighed for at handle over for specifikke anbragte borgere og i særlige situationer, hvor der var risiko for, at borgeren ville begå ny kriminalitet, eller hvor der var behov for at opretholde orden og sikkerhed på boformen. De få boformer, som har anvendt indgrebene, vurderer, at de nye muligheder har øget sikkerheden for både personalet og de øvrige beboere.

De boformer, som ikke har anvendt indgrebsmulighederne, eller kun har anvendt dem i begrænset omfang, giver udtryk for, at de enten ikke oplever situationer, hvor indgreb har været nødvendigt, eller at indgreb kan forebygges gennem det socialpædagogiske arbejde, fx ved at indgå frivillige aftaler.

Rambøll har interviewet tre anbragte borgere, der har været udsat for et indgreb. Disse har givet udtryk for, at de har oplevet indgrebet som voldsomt og ubehageligt. Ifølge evalueringen er der opmærksomhed på dette forhold på boformerne. Det angives også, at der kan være behov for at præcisere, at borgeren skal have mulighed for at forsyne registreringen med sine bemærkninger.

Behov for øget kendskab til lovgivning

Det vurderes i evalueringen, at den begrænsede anvendelse af indgrebsmulighederne ikke i sig selv er problematisk, men at der kan være behov for at udbrede kendskabet til lovændringen yderligere, særligt på myndighedssiden på voksenområdet og på anbringelsessteder, og at også Socialstyrelsens håndbog ”Indgreb som del af den kriminalpræventive sociale indsats” kan udbredes yderligere.

Social- og Indenrigsministeriet og Socialstyrelsen vil på baggrund af evalueringen gennemføre nogle opfølgningsaktiviteter.

I foråret 2016 præciseres rammerne for indgrebsmulighederne i ministeriets vejledning om reglerne og i Socialstyrelsen håndbog. Skemaerne til indberetning af indgrebsmulighederne efter servicelovens kapitel 24 a, som er trykt i Socialstyrelsens håndbog, vil desuden blive redigeret og lagt til download på Socialstyrelsens hjemmeside i foråret 2016.

Evaluering af servicelovens kap. 24 a
Håndbog om indgreb som led i den kriminalpræventive indsats

Korrektion

Den planlagte revision af Socialstyrelsens håndbog ”Indgreb som del af den kriminalpræventive sociale indsats” er blevet forsinket. Revisionen af skemaerne til indberetning af indgreb er ligeledes forsinket.

Der orienteres om ændringerne her på hjemmesiden og i et nyhedsbrev, når de er gennemført.

Senest opdateret 27-06-2016

Om kapitel 24 a

Kapitel 24 a er en særskilt regulering i serviceloven om indgrebsmuligheder over for personer, der er anbragt på anbringelsessteder for børn og unge, og boformer for voksne med nedsat funktionsevne, der er anbragt pga. strafferetlig dom eller kendelse:

  • § 137 g. Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon. Omfatter også unge under 18 år, som er anbragt på et anbringelsessted, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6
  • § 137 h. Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele. 
  • § 137 i. Inddragelse af den anbragtes effekter.
  • § 137 j. Aflåsning af den anbragtes bolig for natten i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00.

Indgrebene må kun anvendes, hvis målet ikke kan nås med mindre indgribende tiltag og kun efter forudgående afgørelse fra myndighed eller foreløbig afgørelse fra botilbuddets leder. Det er kun den første indgrebstype, som kan anvendes over for anbragte unge.

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her