Kom til VISO-konference 1. december!

05-11-2015

HUSK: Socialstyrelsen afholder sin årlige VISO-konference 1. december 2015. Konferencen er for dig, der arbejder med børn, unge og voksne inden for handicap- og udsatteområdet. Tilmeld dig nu og oplev en dag med specialiseret viden fra praksis og forskning.

Du kan stadig nå at tilmelde dig årets VISO-konference, der finder sted 1. december på Hotel Nyborg Strand. Socialstyrelsen inviterer til en spændende dag med fokus på specialiseret viden fra både praksis og forskning. 

Forskningsbaseret viden

Konferencen henvender sig bredt til fagfolk, der arbejder med børn, unge og voksne inden for handicap- og udsatteområdet.

Konferencens første hovedoplæg præsenteres af direktør i Mødrehjælpen Mads Roke Clausen, der fortæller om, hvordan organisationen har kvalificeret sit arbejde for børn og forældre med forskningsbaseret viden.

Bagefter fortæller kontorchef Dorte Bukdahl om, hvordan man i Københavns kommune har fokus på vidensbaseret praksis, bl.a. i forbindelse med akkreditering og progressionsmålinger for borgerne.

14 videnssessioner

Senere på dagen kan du blive berørt og udfordret, når vi viser dokumentarfilmen ”Den sidste udvej – beretninger om overlevelse”. Filmens hovedtema er selvmord og livsgnist.

Dagen byder desuden på 14 vidensessioner med et bredt udvalg af aktuelle temaer, der giver dig viden og redskaber til brug i det daglige sociale arbejde og inden for specialundervisningen.

Der er tilmeldingsfrist 16. november, og det koster 1.500 kr. (ex. moms) at deltage.

Senest opdateret 26-05-2020

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her