En god skolegang for anbragte børn og unge er væsentlig for at forebygge senere vanskeligheder og øger sandsynligheden for at lykkes med at etablere en selvstændig voksentilværelse. Samtidig kan en god skolegang være en løftestang for en succesfuld anbringelse.
I 2019-22 blev der derfor udviklet en model for, hvordan fagprofessionelle kan arbejde med at styrke læringsmiljøet for anbragte børn og unge. Udgivelsen, der henvender sig til kommuner, som ønsker at arbejde med området, er en beskrivelse af denne indsatsmodel. På baggrund af en evaluering er der foretaget visse revisioner ift. den oprindelige indsatsmodel.
Indsatsmodellen understøtter et systematisk tværfagligt samarbejde om anbragte børn og unges læring og trivsel og har potentiale til at skabe en positiv udvikling for børnene og de unge.
Publikationen giver først et samlet overblik over indsatsmodellen, hvorefter principper, kerneelementer samt organisatoriske forudsætninger og funktioner udfoldes nærmere.
Modellen bygger på fire retningsgivende principper, der fungerer som kompas for de fagprofessionelles arbejde med læringsmiljøet:
1) Inddragelse af barnets perspektiv
2) Positive og passende forventninger til barnets faglige præstationer
3) Ligeligt og samtidigt fokus på faglig udvikling og social trivsel
4) Sammenhængende læringsmiljøer mellem skole og hjem
Modellens organisatoriske forudsætninger indebærer bl.a., at indsatsen skal forankres på tværs af social- og skoleområdet. Det er ligeledes afgørende med tværfaglig ledelsesmæssig forankring og opbakning til indsatsen og til de fire bærende principper især, som sætter fælles faglig retning for medarbejdernes praksis.
Derudover vil organiseringen af indsatsen kræve to medarbejderfunktioner, der er ansvarlige for at drive indsatsen: En læringskoordinator, der er forankret på tværs af PPR og myndighedsområdet, og en læringsvejleder på hver skole.
Ud over de fire bærende principper, som skaber et væsentlig fælles fagligt værdigrundlag for indsatsen, er der fire kerneelementer, der beskriver den faglige indsats:
1) systematisk udredning, fælles målsætning og hyppig opfølgning på barnets progression
2) tæt samarbejde mellem nære voksne og professionelle i barnets hverdag
3) faglig sparring og vejledning til fagprofessionelle i skolen
4) faglig sparring til plejeforældre/personale på institutioner og opholdssteder om skoleunderstøttende aktiviteter i hjemmet.
Indsatsen indledes med en systematisk afdækning af det anbragte barn eller unges kognitive, faglige og sociale kompetencer. Ud fra afdækningens resultater bliver der på tværs af skole og anbringelsessted sammen med barnet eller den unge formuleret fælles mål for læring og trivsel. Læringskoordinatoren og læringsvejlederen yder faglig sparring til skole og anbringelsessted samt understøtter samarbejdet om barnets læring med udgangspunkt i fælles mål og hyppig opfølgning på målene sammen med barnet.