Pulje: Efteruddannelse af personale på delvist lukkede institutioner og afdelinger

29-06-2023

Der er udmeldt en ansøgningspulje til efteruddannelse af personale på delvist lukkede institutioner og afdelinger for udsatte børn og unge. Ansøgningsfrist: 22. september 2023 kl. 12.00.

Social- og Boligstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 1,1 mio. kr. til efteruddannelse af personale på delvist lukkede institutioner og afdelinger for udsatte børn og unge.  

Formålet med puljen er at sikre, at unge, der anbringes på delvist lukkede institutioner og afdelinger, tilbydes en målrettet, struktureret behandling og støtte med afprøvede og dokumenterede metoder.

At være medarbejder på en delvist lukket institution eller afdeling kræver særlige kompetencer i forhold til at agere i spændingsfeltet mellem den pædagogiske indsats og muligheden for magtanvendelse. Delvist lukkede institutioner og afdelinger anvendes til børn og unge med forskellige vanskeligheder, og efteruddannelsen bør derfor tilpasses målgruppen på den enkelte institution eller afdeling.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er personale på delvist lukkede institutioner og afdelinger.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 22. september 2023 kl. 12.00

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljen kan søges af godkendte delvist lukkede institutioner og afdelinger for udsatte børn og unge.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes MitID Erhverv (med foreningens CVR-nummer) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger. 

Yderligere oplysninger og adgang til at søge puljen

Kontakt

Tilskudsadministration

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her