Få gratis rådgivning om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)

19-02-2020

Socialstyrelsen tilbyder gratis rådgivningsforløb til kommuner, der ønsker at arbejde med den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM. Tilbuddet gælder både kommuner, der gerne vil have hjælp til at komme i gang og kommuner, der vil videreudvikle deres arbejde med modellen. Der afholdes online-informationsmøder den 16. og 23. april 2020 for alle interesserede.

Socialstyrelsen tilbyder rådgivningsforløb til kommuner, der gerne vil arbejde med den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM.

SØM er et beregningsværktøj, der styrker beslutningsgrundlaget i en konkret lokal sammenhæng og sætter fokus de på budgetøkonomiske konsekvenser over tid, der kan være ved at investere i sociale indsatser.

Læs mere om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM

Om rådgivningen

Rådgivningen er både for kommuner, der ikke arbejder med SØM i dag, og som har brug for hjælp til at komme i gang med at arbejde med modellen og investeringstankegangen, og for kommuner, der allerede arbejder med SØM, men gerne vil anvende modellen mere eller bedre, end de gør i dag.

Kommuner, hvor mindst én medarbejder har deltaget i SØM-uddannelsen, kan ansøge.

Rådgivningsforløbene gennemføres af Rambøll Management Consulting i tæt samarbejde med Socialstyrelsen. Når kommunerne er udvalgt, vil Rambølls rådgivningsteam sammen med den enkelte kommune skræddersy et intensivt rådgivningsforløb, der afspejler kommunens ambitioner og strategiske målsætning. Kommunerne modtager rådgivningen uden betaling.

Ansøgningsfristen for at deltage i rådgivningsforløb er 25. maj 2020 kl. 12. Der skal bruges et særligt ansøgningsskema.

Læs mere om rådgivningsforløb om SØM

Hent ansøgningsskema til rådgivningsforløb om SØM

Informationsmøder

Socialstyrelsen afholder i samarbejde med Rambøll to informationsmøder for alle interesserede.

Informationsmøderne holdes online den 16. og 23. april 2019, kl. 14.00-15.30. Du skal have adgang til en computer med internet og lyd for at deltage. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne under informationsmødet.

Tilmeldingen til informationsmøderne sker ved at skrive til somraadgivning@ramboll.com senest to dage før afholdelsen af møderne, dvs. hhv. 14. og 21. april. Du vil modtage yderligere information om, hvordan du tilgår informationsmødet, når du har tilmeldt dig.

Spørgsmål til rådgivningsforløbene og informationsmøderne kan rettes til Sanni N. Breining på tlf.: 51 61 24 01 eller e-mail: sbr@ramboll.com eller Birla Elmquist på tlf.: 51 61 14 43 eller e-mail: bjre@ramboll.com.

Informationsmøderne var oprindelig planlagt som fysiske møder, men holdes i stedet online. Nyheden er derfor opdateret 31. marts 2020 med oplysninger herom.

Senest opdateret 27-04-2020

Kontakt

Tine Hjernø Lesner
Chefkonsulent

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her