Akut støtte til hjemløseorganisationer

02-04-2020

Mange herberger og væresteder oplever kapacitetsproblemer i forbindelse med coronakrisen. Folketinget afsætter derfor 5,5 mio. kr. i akut støtte til en række organisationer på området.

Udbruddet af coronavirus har sat herberger og væresteder for hjemløse under pres. Mange tilbud kan være nødsaget til at neddrosle kapaciteten, bl.a. for at kunne følge myndighedernes anbefalinger om tilstrækkelig afstand. Dermed kan flere hjemløse stå i en situation, hvor de ikke kan få et sted at være og samtidig ikke får adgang til måltider mv.   

Derfor er samtlige partier i Folketinget enige om at afsætte 5,5 mio. kr. i akut støtte til organisationer på hjemløseområdet.

Pengene gives direkte til ni organisationer, så de her og nu kan bruge midlerne til enten at udvide egne tilbud eller til at leje værelser på lokale hoteller. Midlerne kan desuden gå til uddeling af måltider eller madpakker til hjemløse.

Midlerne udmøntes af Socialstyrelsen og tildeles følgende organisationer:

  • KFUM's Sociale Arbejde– 1 mio. kr.
  • Kirkens Korshær – 1 mio. kr.
  • Blå Kors – 1 mio. kr.
  • Røde Kors – 500.000 kr.
  • KFUK's Sociale Arbejde– 500.000 kr.
  • Frelsens Hær – 500.000 kr.
  • HusForbi og Projekt Udenfor (i partnerskab) – 500.000 kr.
  • Mændenes Hjem – 500.000 kr.

 

 

Senest opdateret 02-04-2020

Kontakt

Tilskudsadministration

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her