De danske børnehuse danner en fysisk ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem de involverede myndigheder i sager, hvor der er mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge. Formålet med børnehusene er blandt andet, at barnet modtager en kvalificeret og skånsom udredning i børnevenlige rammer.
Socialstyrelsen udgiver hvert år en statistik om aktiviteten i børnehusene. Årsstatistikken for 2019 er netop udkommet, og den viser, at der fortsat påbegyndes flere børnehusforløb i børnehusene.
På landsplan blev der påbegyndt 1.638 børnehusforløb i 2018 og 1.807 børnehusforløb i 2019. Det er en stigning på 10 procent. Ser man på hele perioden, siden børnehusene blev etableret i 2013, er antallet af forløb steget med 71 procent, mest markant i de første år.
Regionale og kommunale forskelle
Årsstatistikken viser overordnet, at der fortsat er regionale og kommunale forskelle på, hvor meget børnehusene bliver anvendt. Region Syddanmark ligger højest med 2,4 påbegyndte børnehusforløb pr. 1.000 børn, mens Region Hovedstaden ligger lavest med 1,1 børnehusforløb pr. 1.000 børn.
Det vides ikke, om variationen skyldes forskelle i kommunernes opsporing og håndtering af børn, der udsættes for overgreb, om der er forskelle i antallet af børn, der bliver udsat for overgreb, eller om forskellene skyldes andre forhold.
Størstedelen af forløbene har drejet sig om fysisk vold. I 69 procent af de afsluttede børnehusforløb var der således viden eller mistanke om fysisk vold, mens der i 26 procent af forløbene var viden eller mistanke om seksuelle overgreb. I 6 procent af tilfældene drejede det sig om begge dele.
86 procent af børnehusforløbene, der vedrørte drenge, omhandlede fysisk vold, mens det i 11 procent af tilfældene drejede sig om seksuelle overgreb og i 3 procent om begge dele. For pigernes vedkommende handlede 54 procent af forløbene om fysisk vold, 38 procent om seksuelle overgreb og 8 procent om begge dele.
Det stemmer overens med en tidligere undersøgelse fra det daværende SFI, som viser, at drenge generelt bliver mere udsat for fysisk vold end piger, hvorimod piger oftere bliver udsat for seksuelt overgreb end drenge.
Det tværsektorielle samarbejde i børnehusene – mellem kommune, sygehusvæsen og politi – foregår ofte på sagssamråd, hvor sektorerne koordinerer indsatsen over for barnet. På landsplan deltog kommunerne i 99 procent, politiet i 52 procent, pædiatere i 28 procent og retsmedicinere i 1 procent af de koordinerende sagssamråd. Der er registreret væsentlige forskelle i sektorernes deltagelse på sagssamråd imellem de fem børnehuse.
Om de danske børnehuse
Det er lovpligtigt for kommunerne at benytte et børnehus som led i den børnefaglige undersøgelse i sager, hvor der er enten mistanke eller viden om, at et barn eller en ung fra 0 til og med 17 år har været udsat for overgreb, og hvor det er relevant for kommunen at inddrage sygehusvæsenet eller politiet. Lovgivningen om børnehuse trådte i kraft i oktober 2013.
Hent Årsstatistik om de danske børnehuse 2019