Uddannelse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM

12-09-2019

I efteråret 2019 tilbydes igen uddannelse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM. Kvaliteten af en SØM-beregning afhænger af brugerens evne til at bruge modellen og fortolke resultaterne korrekt. Socialstyrelsen opfordrer derfor alle brugere af SØM til at uddanne sig i brugen af modellen.

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, er et beregningsværktøj, der styrker beslutningsgrundlaget i en konkret lokal sammenhæng og sætter  fokus på de økonomiske konsekvenser over tid, der kan være ved at investere i sociale indsatser. Modellen henvender sig især til kommuner, men kan bruges af alle, der ønsker mere viden om, hvordan en social indsats påvirker den offentlige økonomi.

Få mere at vide om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM 

Gode SØM-beregninger og troværdigheden af resultaterne afhænger af vidensgrundlaget og de antagelser, som brugeren gør sig undervejs i beregningen. Socialstyrelsen opfordrer derfor alle, der anvender eller påtænker at anvende SØM til at uddanne sig i korrekt brug af modellen.

Om SØM-uddannelsen

Uddannelsen består af to spor: et brugerspor med to kursusdage med ca. 5 ugers mellemrum og et superbrugerspor med en række online webinarer. Uddannelsen i SØM varetages af Incentive og VIVE for Socialstyrelsen. Brugersporet foregår i efteråret 2019 på følgende steder og tidspunkter:

  • København den 9. oktober og 13. november 2019 kl. 9-16.30
  • Aarhus den 23. oktober og 4. december 2019 kl. 9-16.30

Der er oprettet en særlig hjemmeside til SØM-uddannelsen, hvor du kan læse om indholdet af uddannelsen samt tilmelde dig. Her kan du også finde datoerne for superbrugeruddannelsens webinarer.

Tilmelding og yderligere oplysninger på uddannelsessiden om SØM 

Hold dig opdateret om SØM

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM. Her kan du følge med i sidste nyt om den videre udvikling af modellen, få informationer om arrangementer og finde gode råd, når du anvender SØM. Vi sender SØM-nyheder 4-8 gange om året.

Tilmelding til SØM-nyheder

Senest opdateret 12-09-2019

Kontakt

Tine Hjernø Lesner
Chefkonsulent

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her