Som led i revisionen af magtanvendelsesreglerne, der træder i kraft 1. januar 2020, justeres terminologien, så alarm- og pejlesystemer ændres til ”tryghedsskabende velfærdsteknologi”. Formuleringen skaber hjemmel til at bruge nye typer af velfærdsteknologi overfor borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.
Baggrunden for ændringen er, at brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi i mange tilfælde kan opleves som mindre indgribende i borgerens selvbestemmelsesret, end hvis opgaven varetages ved, at personalet konstant fysisk observerer borgeren.
Velfærdsteknologiske løsninger kan derfor være en skånsom måde at skabe tryghed på for borgere, der har behov for særlig omsorg. Teknologierne kan give større sikkerhed for, at der gives hjælp, når behovet opstår, samtidig med at der undgås unødige forstyrrelser af borgeren. Dermed kan teknologierne også understøtte en værdig og omsorgsbaseret tilgang, hvor der passes på borgeren, samtidig med at bevægelsesfrihed og selvbestemmelse bevares mest muligt.
Nyt råd skal følge udviklingen
Men hvilke velfærdsteknologiske løsninger skal der mere præcist være tale om? Det skal et nyt råd fremover forholde sig til.
Det nye råd, Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi, er netop udpeget af social- og indenrigsminister Astrid Krag, og det skal følge med i den teknologiske udvikling og rådgive regeringen om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi, der bør kunne anvendes overfor borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.
Rådets sammensætning:
- Sanna Dragholm, kontorchef i Socialstyrelsen (formand)
- Mads Biering la Cour, enhedschef i Sundhedsstyrelsen
- Christina Bergsted Andersen, specialkonsulent i Ankestyrelsen
- Maria Ventegodt Liisberg, ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder
- Annemarie Holsbo, souschef i Teknologisk Institut
Læs mere på rådets hjemmeside