Inspirationsmøde: Forandringer, som skaber værdi

07-02-2019

Vil I gerne styrke sammenhængen i forebyggelsen på børne- og ungeområdet? Så kom til Socialstyrelsens gratis inspirationsmøde 14. maj 2019. Hør om forandringsprocesser og få indblik i, hvordan tre kommuner har styrket den forebyggende indsats på tværs af almen- og specialområdet.

En tidlig forebyggende indsats kræver sammenhæng og går på tværs af børne- og ungeområdet. I arbejdet mod en tidligere forbyggende indsats møder mange derfor udfordringen med forandringsprocesser på tværs af afdelinger og fagområder, hvad enten der er tale om organisationsforandringer, samarbejdsformer, implementering af konkrete metoder eller noget helt fjerde.

Det er baggrunden for denne inspirationsdag om tiltag, der har fokus på at styrke sammenhængen mellem myndigheds-, udfører- og almenområdet. Formålet med dagen er at give inspiration, teoretisk viden samt praktiske modeller og værktøjer til at planlægge forandringsprocesser, der styrker det tværgående arbejde på børne- og ungeområdet.

Det kan du opleve i løbet af dagen

Om formiddagen vil proceskonsulent og aktionsforsker Bo Vestergaard præsentere deltagerne for teoretiske perspektiver på implementering og forandring samt en række praktiske modeller. Der vil også blive lagt op til refleksion over egen praksis.

Efter frokost vil tre kommuner – Hvidovre, Ishøj og København - bringe os tæt på deres erfaringer med at styrke sammenhængen mellem almen- og specialområdet og give deres blik på de udfordringer og successer, de er stødt på i implementerings- og forandringsprocessen.

Dagen knytter an til den aktuelle udvikling i mange kommuner, hvor der arbejdes for at styrke den tidlige forebyggende indsats på børn- og ungeområdet. Socialstyrelsen understøtter denne udvikling med forskellige aktiviteter og materialer.

Læs mere om forebyggelse og tidlig indsats på børn- og ungeområdet

Praktiske oplysninger

Inspirationsmødet er gratis og holdes 14. maj 2019 kl. 9.00-13.30 på Odeon, Odense. 

Arrangementet er målrettet medarbejdere og ledere fra det almene og det specialiserede børn- og ungeområde. Regionale og private leverandører og faglige organisationer er også meget velkomne.

Fordelingen af pladser sker efter først til mølle-princippet.

Tilmelding senest 10. april 2019

Program, tilmelding og yderligere oplysninger

Senest opdateret 07-02-2019

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her