Temadag: Mål og progression

12-09-2018

Hør om arbejdet med at formulere mål og måle progression hos borgeren. Taskforce – Handicap inviterer til temadag den 26. november i København og den 27. november i Horsens.

Taskforce – Handicap åbner nu for tilmelding til regionale temadage den 26. november i København og den 27. november i Horsens. Temaet er mål og progression og arbejdet med dette i sagsbehandlingen på handicapområdet.

På dagen vil der blandt andet være oplæg om opstilling af mål med borgeren, om arbejdet med løbende måling af progression samt kommunale oplæg om anvendelse af data samt målarbejde mellem myndighed og udfører.

Temadagen er for dig, der er kommunal myndighedsleder, faglig koordinator eller udviklingskonsulent på myndighedsområdet. Deltagelse er gratis, og der er plads til 60 deltagere på hver temadag. Pladserne tildeles efter først til mølle-princippet. Der kan maksimalt være to deltagere pr. kommune.

Temadagen i København og Horsens har samme indhold. Du kan se et detaljeret program her på hjemmesiden:

Læs mere, se programmet og tilmeld dig en af temadagene

Om Taskforce – Handicap

Socialstyrelsens Taskforce – Handicap afholder to gange om året regionale temadage for kommunerne, hvor der tages afsæt i et tema inden for sagsbehandlingen på handicapområdet. Taskforcen tilbyder også korte formidlings- og læringsforløb og lange analyse- og udviklingsforløb.

Læs mere om Taskforce – Handicaps tilbud til kommunerne

Nyheden opdateret 24. oktober 2018 med oplysning om program. Red.

Senest opdateret 24-10-2018

Kontakt

Martin Sandø
Specialkonsulent

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her