Det faglige netværk for fagpersoner, der arbejder med børn/voksne med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog, holder sit næste møde den 30. november.
Dagen igennem vil der være fokus på resultatdokumentation. Om formiddagen vil der blive introduceret til resultatdokumentation generelt og være et oplæg om, hvordan resultatdokumentation kan udføres i praksis.
Senere på dagen vil der være to workshops, hvor man kan prøve kræfter med at beskrive den indledende planlægning af resultatdokumentation. Der tages udgangspunkt i en case.
Åbent for nye deltagere
Det faglige netværk er et åbent netværk, hvor nye deltagere er velkomne. Det henvender sig til praktikere, forskere og repræsentanter fra faglige organisationer, der arbejder med emner i relation til mennesker med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog. Socialstyrelsen faciliterer netværket, der holder møde 2-3 gange om året.
Læs mere om netværket om multiple funktionsnedsættelser
Praktiske oplysninger om netværksmødet
Netværksmødet holdes d. 30. november 2017 fra kl. 9.30-15.45 i Socialstyrelsen i Odense. Der er max. 35 pladser, der bliver tildelt dem, som tilmelder sig først.
Deltagelse: 250 kr. (inkl. moms).
Tilmeldingsfristen er d. 20. november 2017.
Tilmelding, program og yderligere oplysninger om netværksmødet 30. november