Ansøgningspulje: Efteruddannelse på delvis lukkede institutionstyper

20-04-2017

Der er udmeldt en ansøgningspulje til efteruddannelse på delvis lukkede institutionstyper for udsatte børn og unge. Ansøgningsfrist: 17. maj 2017.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 1,0 mio. kr. til efteruddannelse på delvis lukkede institutionstyper for udsatte børn og unge.  

Formålet med ansøgningspuljen er at efteruddanne personale på delvis lukkede institutionstyper, så de er i stand til at tilbyde en intens og struktureret behandlingsindsats til den gruppe af børn og unge, som afdelingen/institutionen modtager.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er personale på delvis lukkede institutionstyper for udsatte børn og unge.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 17. maj 2017 kl. 12.00.

Hvem kan søge?
Ansøgningspuljen kan søges af godkendte delvis lukkede afdelinger/institutioner for udsatte børn og unge, der tager initiativ til efteruddannelse af personale på afdelingen/institutionen.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge via Tilskudsportalen

 

 

Senest opdateret 20-04-2017

Kontakt

Center for Økonomi og Tilskudsadministration

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her