Med Dagtilbudsprisen ønsker Børne- og Socialministeriet, Socialstyrelsen, BUPL og FOA at sætte fokus på den vigtige indsats, det pædagogiske personale yder hver dag, så børnene i dagtilbuddet trives, lærer og udvikler sig. Priskomiteen har i år haft fokus på temaet ”Pædagogiske læringsmiljøer med børneperspektiv”.
Priskomiteen har på baggrund af indstillingerne nomineret tre dagtilbud, som de efterfølgende har besøgt for at få et indblik i deres arbejde. Efter besøgene har priskomiteen udpeget modtageren af dagtilbudsprisen.
Prisen ”Årets dagtilbud 2017” blev uddelt i dag mandag den 11. december af børne- og socialminister Mai Mercado til den integrerede institution Grangård i Vejle Kommune. Komiteen har bl.a. lagt vægt på dagtilbuddets evne til at inddrage forældrene i et tæt samarbejde om det lokale læringsmiljø, hvor børnene mødes på deres eget niveau. Med til prisoverrækkelsen var også Birgitte Conradsen, næstformand for BUPL og Mogens Bech Madsen, formand for pædagogisk sektor i FOA.
Læs pressemeddelelse fra Børne- og Socialministeriet
Inspiration fra indstillingerne til prisen
Til inspiration for andre er der udarbejdet artikler om alle tre nominerede dagtilbud og en artikel om tværgående tendenser i indstillingerne til prisen:
- Artikel om den integrerede institution Grangård, Vejle Kommune
- Artikel om dagplejer Vibeke Lundgaard Clausen, Silkeborg Kommune
- Artikel om vuggestuen Corneliusmindevej, Tårnby Kommune
- Artikel om tværgående tendenser i indstillingerne
Gå til siden med alle fire artikler
Læs mere om prisen ”Årets Dagtilbud 2017” her