Pulje: Afprøvning af metoden "Klub Penalhus"

10-02-2016

Der er udmeldt en ansøgningspulje om afprøvning af metoden "Klub Penalhus". Metoden bruges til at understøtte børns læring. Ansøgningsfrist: 15. marts.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 3,3 mio. kr. til at afprøve metoden "Klub Penalhus” i Danmark.

Formålet er at afprøve metoden ”Klub Penalhus” over for børn, der går på 3. og 5. klassetrin, og som enten er anbragt i plejefamilier, på opholdssteder eller døgninstitutioner, eller som modtager en forebyggende foranstaltning efter Servicelovens § 52. Metoden skal understøtte udsatte børns læring, så deres færdigheder i læsning og matematik forbedres.

Parallelt med denne pulje udmeldes en ansøgningspulje på 3,3 mio. kr. til at afprøve og udbrede metoden ”Makkerlæsning”, som også er målrettet udsatte børn på 3. og 5. klassetrin.

Målgruppe

Målgruppen for de projekter, der kan opnå støtte fra ansøgningspuljen, er børn på 3. og 5. klassetrin, som er anbragte i enten plejefamilier, på opholdssteder og døgninstitutioner eller modtager en forebyggende foranstaltning efter Servicelovens § 52.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist 15. marts 2016 kl. 12.

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljen kan søges af kommuner.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge via Tilskudsportalen

Senest opdateret 10-02-2016

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her